Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Biologi

Politikens bog om slanger

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Chris Mattison

192 sider, 269 kroner

Politiken

Bogen er en udgivelse i serien 'Politiken Natur', hvor den kaldes en grundbog. Den er dog ikke beregnet på undervisning, men det er så absolut en bog, som kan bruges i undervisningen. Tre stjerner signalerer højt udstyrsniveau, og prægtig er den. I stort format, cirka A4, og illustreret med 450 farvebilleder, de fleste fotos, men der er også instruktive stregtegninger. En indledende del fortæller om slangers evolution og almindelige biologi, mens hovedafsnittet, kaldet 'slangeprofiler', portrætterer 61 arter, som skal udgøre et repræsentativt udvalg af slanger fra hele verden. Også vore hjemlige hugorm og snog er med. Her omtales de med vigtigste kendetegn, gennemsnitlig og rekordstørrelse, en boks med udbredelseskort og vigtigste data. Teksten er i dette afsnit begrænset til en kort indledende brødtekst og udgøres i øvrigt af billedtekster til dels det centrale store (som bagsideteksten kalder 'fantastiske' og 'kæmpemæssige') foto, dels supplerende foto(s). Endvidere er der en supplerende boks med et lille foto og tekst enten om arten eller om nærtstående arter. Sidst findes en systematisk oversigt med navne på og meget kortfattede oplysninger om flere end 3.000 slangearter.

Når der ses bort fra det sidste afsnit, som vel de færreste elever kan bruge til ret meget, er det en imponerende flot bog, som nok skal blive flået ned fra skolebibliotekets hylde, bladret i - og de fleste elever, som kan læse, vil få svært ved at lade være med at læse de korte overkommelige billedtekster, og højst sandsynligt vil de også blive fanget af de generelle afsnit og derved lære noget - også om andre sider af biologien.

Hans Erik Berthelsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Biologi

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS