Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billy Elliot

Klik for at skrive manchettekst.

Jane Bjerregaard Hjorth
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mange lærere har sikkert allerede set den fantastiske film om arbejderdrengen Billy Elliot fra minearbejderbyen i den nordøstlige del af England. Med dette materiale får engelsklærere i overbygningen en enestående chance for at benytte filmen i undervisningsøjemed. Kombinationen af dvd, bog, lærervejledning og audio-cd er fremragende, når man gerne vil i dybden med stoffet. Det anbefales, at man ser filmen med engelske undertekster, hvilket jeg synes er en rigtig god ide, da det specielt i starten kan være lidt svært for eleverne at forstå den specielle lokale dialekt.

Plottet i filmen og bogen er en klassisk udviklingshistorie, hvor vi følger en elleveårig dreng, som desperat ønsker at blive balletdanser. Hermed bryder han totalt med sin sociale baggrund, som anser det at danse ballet for at være en bøssesport. Det lykkes endeligt Billy at få sin families opbakning, da faderen ser sønnen danse og erkender, at han virkelig har talent. Drengen kommer ind på balletskolen, og til sidst bliver Billy solodanser.

Referatet af historien kunne godt lyde sukkersødt og banalt, men Jamie Bell spiller rollen som Billy med en så stor indlevelse og autoritet, at man gladeligt overgiver sig. Desuden forankres plottet i virkeligheden via scener fra arbejdskampen i 1980'erne mellem minearbejderne og den konservative regering, som ønskede at lukke en masse kulminer. Minearbejderne fandt sig ikke stiltiende i dette, men efter en hård strejke og kampe med politi og skruebrækkere måtte de opgive, og efterfølgende blev størsteparten af minerne lukket.

Man kan selvfølgelig vælge at se filmen uden det ledsagende materiale, men det ville være synd, da der her tilføjes nye dimensioner. Bogen, som først blev skrevet, efter at filmen udkom, slår ned på centrale steder i handlingen, og vi ser historien fra forskellige personers synsvinkel. Der er udarbejdet udførlige arbejdsopgaver til hvert eneste kapitel, og sidst i bogen kan eleverne læse historiske fact files, der yderligere uddyber oplysninger i bogen.

Lærervejledningen er meget udførlig med gloselister og præcise anvisninger på de mange muligheder, der åbner sig med hensyn til elevdifferentiering, metodiske overvejelser samt arbejds- og evalueringsopgaver. Der er desuden til dette materiale tilknyttet læse- og lyttetekster, som kan bruges ved prøverne i 9. og 10. klasse. Lytteteksterne findes indspillet på de tilhørende cd'er, som også indeholder elevbogens kapitler.

Hvis man mangler yderligere inspiration til gennemgangen af film og bog, kan man gå ind på forlagets hjemmeside og finde mere information og flere spændende opgaver. Det kunne også være et spændende projekt at samarbejde med historie og geografi, så eleverne kunne få en dybere viden om England i 1980'erne og senere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billy Elliot

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS