"Vi synes, at faget er blevet skarpere i sin faglighed. Samtidig med at der fortsat er plads til, at læreren kan udfolde sig inden for de enkelte mål og i kombination af målene. Det fremgår tydeligt af målene, at der ikke er tale om et klippe klistrefag, men at det tværtimod er et fag med sin egen faglighed, som kræver linjefagsuddannede billedkunstlærere, hvis målene skal opfyldes" skriver formand Lykke Andersen på vegne af Danmarks Billedkunstlærere i et høringssvar over de udkastet til de nye Fælles Mål.
Foreningen er godt tilfreds med at formålet for billedkunst er forblevet intakt på det indholdsmæssige og har fået tilføjet innovation. Dog peger foreningen på, at det er et problem at målene er blevet udsendt, uden at læseplanen fulgte med, da det er læseplanen, der giver en forklaring på, hvad der er tænkt omkring målene i faget.
Fælles Mål for billedkunst er blevet skarpere
Vil have elevplaner efter 2. klasse Alle har mulighed for at indsende et høringssvar til Fælles Mål-udkastet, men Undervisningsministeriet udbeder sig også høringssvar fra centrale aktører på området, som for eksempel Danmarks Lærerforening.
I forbindelse med de nye Fælles Mål for billedkunst undrer Danmarks Billedkunstlærere sig over, at ministeriet ikke har bedt om flere høringssvar. Blandt andet billedskoleforeningen "Børn, kunst og billeder", samt Billedkunstnerforbundet og Dansk Kunstnerråd på lige fod med de foreninger og sammenslutninger, som de har bedt om at udtale sig i forhold til musik, idræt, madkundskab og håndarbejde. Høringen er blandt andet sendt ud til Dansk Musikskolesammenslutning og Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.
De nye Fælles Mål er på trapperne
I høringssvaret retter Danmarks Billedkunstlærere derudover endnu en gang en kritik af, at det med den nye lov om elevplaner bliver lovligt kun at skrive én elevplan efter 5. klasse.
"Hvis målene og billedkunstfagets faglighed skal tages alvorligt, og hvis skolereformens tankegang om et fagligt løft i alle fag skal tages alvorligt, så er det nødvendigt, at der også skrives elevplaner i billedkunst efter 2.klasse. Der sker en stor udvikling af elevernes billedforståelse fra 2.klasse og frem til 5.klasse. Hvorfor er en elevplan i 2.klasse i billedkunst ikke prioriteret, når den er prioriteret i musik?", spørger Danmark Billedkunstlærere.
Billedkunstlærere: Godt at billedkunstfagligheden bliver anerkendt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.