Af Grete Granerud
Hæfte, 28 sider, 210 kroner
Cd, 210 kroner
Folkeskolens Musiklærerforening
'Jul 1' er sjette udgivelse i Grete Graneruds udmærkede serie 'Musisk indskoling'. Dette hæfte er som de andre i serien et samarbejdsmateriale for musiklærere, andre faglærere og pædagoger, der arbejder i indskolingen.
Hæftet lægger op til musiske aktiviteter i julemåneden. Sange, lege, billedkunst, rytmelære, dansk, danse og et lille nissestykke ofte med udgangspunkt i en kendt julesang er blot eksempler fra hæftets utal af idéer, som man kan vælge ud fra efter evner, muligheder og ikke mindst tid.
I nogle af legebeskrivelserne henvises til afsnit i 'Grundbog, Musisk Indskoling 1'. Her kan man også læse mere om rytmecirkel, trommer og orkester. Den tilhørende cd kan bruges til at lære sangene efter, eller den kan benyttes, når sangene anvendes af andre end musiklæreren i det tværfaglige forløb. Det er et fint materiale med mange gode idéer.
Annie Leth
Billedkunst, Dansk, Musik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.