Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billedkunst, Dansk

Skyggen af dyr - dyr i skyggen

Pia Parby
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Redigeret af Anna Bach og Anne Borup

134 sider, 120 kroner

Dansklærerforeningen

En spændende bog, der lægger op til en anderledes bearbejdelse af læste tekster. Redaktørerne ønsker, at de oplevelser og indtryk, som teksterne og billederne i bogen giver eleverne, omsættes til egne billedudtryk.

Bogens tema er menneskets forhold til dyr. De seks kapitlers overskrifter viser bredden i indfaldsvinklerne: skabelsen, jagten, redskabet, symbolet, sammensmeltningen, visionen. Kapitlerne lægger op til diskussion af holdninger for eksempel til dyreetik.

Teksterne er digte, noveller og sagprosa. Billedvalget er bredt og mangfoldigt. For eksempel hulemalerier og malerier af Michelangelo, Archimboldo, Bosch og Haugen Sørensen. Andre billedkategorier i bogen er grafiske værker, satiriske tegninger, reklamer, logoer eller kampagnemateriale.

Hvert af de seks kapitler følges af en sides forslag til aktiviteter. Et eksempel fra bogen: 'Lav en optilling til et stilleben, som viser din holdning til jagt og mad. Fotografér den og lav derefter maleri eller collage'. Et andet eksempel er ideen om at fremstille propagandamateriale eller en plakat inspireret af teksterne.

Der er blot én sides introduktion til udtryksdelen, så bogen idé forudsætter et godt samarbejde mellem klassens dansklærer og en erfaren billedkunstlærer.

Bogen afsluttes med forslag til supplerende litteratur. Denne liste omhandler desværre udelukkende det tekstmæssige. Hvis bogen skal genoptrykkes, ville det være fint med en nøjagtig angivelse af billedværkernes størrelse med mere samt en supplerende litteraturliste til de billedskabende opgaveforslag.

Bogen kan anbefales til brug i folkeskolen fra 6. klasse og opefter. Det er en ny og inspirerende måde at arbejde med kombinationen dansk og billedkunst.

Pia Parby

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedkunst, Dansk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS