- en bog om grafisk retorik
Af Niels Heie
205 sider, 300 kroner
Grafisk Litteratur, telefon 3391 9202
Her introduceres begrebet 'Grafisk retorik' som en hjælp til at finde ud af, om en synlig meddelelse kommunikerer efter hensigten.
Bogen fremstår som en grundig og gedigen gennemgang af de mange elementer, der er basis for grafisk retorik.
Forfatteren ønsker at få dem, der fremstiller grafisk kommunikation, til at tænke i visuelle helheder, så de kommer til at opfatte deres arbejde med at fremstille for eksempel en avisside som at fremstille et stort billede.
En vigtig side af den grafiske retorik er at tage stilling til, hvilke ord der skal sættes sammen med hvilke illustrationer i en komposition.
Når man skal sætte elementer af forskellig type sammen i det samme billede, er det vigtigt at overveje, hvilken rolle layoutet spiller for kommunikationen.
Der fortælles også om principper, der gør det muligt at fremstille grafisk kommunikation.
Bogomslaget er et fast grønt bind med gul og hvid tekst og en illustration, der forestiller en fiskekrog med en rød orm, der snor sig, så den danner bogstaverne o-r-d. Bogen indeholder rigtig mange ord . . .
Inger Johansen
Billedkunst
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.