Af Linda Klein
Illustreret af Tine Modeweg-Hansen
40 sider, 188 kroner
Høst & Søn
Tre halvskaldede, småfede mænd lever et rutineliv i kameluldssko og kondidragter, selv om de faktisk er gode til både at læse, at spille og at lave mad.
Kun deres lilla hund lyser lidt op i hverdagen.
Men en dag får de besøg af Munter-Fritsen, en omvandrende fortæller og glædesspreder. Hans besøg bliver modtaget med høflighed og en sløv nå-holdning. Og derfor beslutter han sig til at overøse de tre gubber med tryllestøv.
Herefter går deres rutiner i opløsning, og de får et nyt og sjovere og mere nærværende liv.
Og Munter-Fritsen er på vej mod nye mennesker, der skal gøres glade. Historien argumenterer for livsglæden, og bogens billeder giver helt konkret smil i sjælen både gennem kærlige karikaturer, komiske situationer og fede farver.
Men der er en indbygget absurditet i fortællingen: Hvorfor må den nærværende, sprudlende, livsglade Munter-Fritsen ty til tryllestøv, når han selv har haft timer sammen med de tre åndssløve gubber?
Munter-Fritsen kunne godt have givet lidt mere af sig selv og lidt mindre af sit magiske støv, så historien havde givet glæden et menneskeligt smitterum.
Indskolingsbørn kan nyde bogen sammen med en smittende lærer.
Jens Raahauge
Billedbog
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.