Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billedbøger

Et barn fra et andet land Hvor er mor? Hej, hvad med mig? Bange for banden Riddere i mit blod

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fem titler i serien Hjertebøgerne

Af Ann De Bode og Rien Broere

Oversat af Hanne Olsen

33 sider, 188 kroner

Flachs

'Hjertebøgerne' handler om pædagogisk kærlighed, altså om at gøre det rigtige og gode over for børn, der af en eller anden grund står i en problematisk situation.

David er adoptivbarn og mangler derfor et foto af sig selv, da klassen arbejder med temaet 'at være lille'. Problemet løses, da klasselæreren og moren aftaler, at moren kommer i klassen og fortæller om, hvordan familien hentede David i et andet land.

Julie bliver væk fra sin mor, da de er i supermarked. Hun leder, løber omkring, mister orienteringen, bliver efterlyst, bliver genforenet med moren og får et par gode regler om, hvordan man skal agere i en lignende situation.

Mie får en lillebror, er jublende glad, men føler sig snart tilovers. Derfor flygter hun hjemmefra, men genfindes af mor, der selvfølgelig ikke har glemt hende.

Peter tvinges af en bande til at stjæle. Men vennen opdager det, fortæller det på skolen, og Peter tilgives, mens banden bliver håndteret på rette vis.

Benjamin kommer tilbage til skolen efter syv måneders fravær på grund af leukæmi. Klassen hører om hans sygdom, og veninden Jane kommer med på hospitalet for at overvære undersøgelserne og fornemme livet på afdelingen.

De fem hovedpersoner har, som det fremgår af denne korte beskrivelse, basale om end vidt forskellige problemer, som tackles korrekt og succesfuldt af lærere og forældre. Derfor er bøgerne uden den store episke nerve. Og det er nok heller ikke meningen.

Bøgerne er oplæg til diskussion i klassen med henblik på at ruste børnene til at klare lignende problemer, og det forekommer mig, at genren er pænt repræsenteret på hylderne.

Men hvad bedre er: problemerne behandles også i rigtige fortællinger, hvor de ikke løses så glat og gnidningsløst.

Det bedste ved denne serie er, at illustrationerne kan inspirere til at give klassens opslagstavle og børnenes egne historier flottere finish, idet der om alle billederne er føjet en original ramme - et forhold, der i øvrigt i bøgerne giver en distance mellem fortællingernes nutid og indramningens datid.

Men altså: en serie bøger, der ikke kan klandres for politisk, pædagogisk ukorrekthed, når man ser bort fra, at den leukæmiramte Benjamin er syv måneder væk fra klassen, uden at der tilsyneladende har været kontakt!

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedbøger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS