Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billedbøger

Bager Basse og andre børnerim

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Lotte Salling

Illustreret af Rasmus Bregnhøi

32 sider, 198 kroner

Klematis

Bo og Bente blandt bøller og buskmænd

Af Lotte Salling

Illustreret af Bodil Molich

32 sider, 198 kroner

Klematis

Chimpanse, chimpanse, har du lyst til at danse?

Af Peter Gotthardt

Illustreret af Luca Fattore

32 sider, 198 kroner

Thorup

Gnub en gnu - og andre børnerim

Af Thorstein Thomsen

Illustreret af Lilian Brøgger

36 sider, 198 kroner

Forum

Det må være de helt hysteriske (og nu aftagende) angreb på folkeskolens begynderundervisning i læsning, der har vakt forlagenes interesse for rim- og rytmesmede, hvilket ikke nødvendigvis har fremkaldt flere poeter.

Der kommer ganske mange billedbøger med en rimet og rytmiseret tekst til vores marked, som har fostret Halfdans ABC.

Genren er vanskelig i sig selv, når man for eksempel skal undgå lejlighedssangens småord og omvendte ordstillinger, og ekstra vanskelig, når ordene vugger ud i Halfdans kølvand.

Men de absurde universer, som bogstav- og enderimkravene ofte fører med sig, kan være en fantasigave til illustratorer, som skaber billeder, der kan sende øjnene på vandretur og mundvigene på grinekurs.

Lotte Salling debuterer og rimer af sted i rimfortællinger i 'Bager Basse . . .', ofte mundret og overraskende, men også ofte med lejlighedssangens afmægtige problemløsninger. Men Rasmus Bregnhøis syrede tegninger får tankerne til at vandre. Og jeg greb mig selv i at læse sjovere sætninger der, hvor sproget er for forudsigeligt.

I 'Bo og Bente . . .' sætter Lotte Salling rimene ind i en rejseramme. Bo og Bente kommer rimende fra Brøndbyøster, rimer omkring i alverdens eksotiske omgivelser og lander rimeligt nok i Brøndbyøster igen.

Sprogligt er bogen meget sikrere og enklere end 'Bager Basse', hvilket på den anden side giver en ensartethed, der godt kan give en vis dadadum-fornemmelse. Bodil Molichs illustrationer er mindre vilde end Bregnhøis, men går godt i spænd med teksten.

Peter Gotthardt debuterer som billedbogsforfatter og byder sit sprog på dans. Ordene får sig en god svingom, har det skægt og får lejlighed til at vise nye sider af sig selv. Men indimellem ramler de også ind i en partner, der måske ikke skulle have været med til dette børnebal.

Luca Fattore giver med sine stærke farver og aktionprægede streg bogen et intenst, nærmest hæsblæsende præg. Hans baggrund i tegnefilmen fornægter sig ikke.

Thorstein Thomsen og Lilian Brøgger har før lavet bøger sammen. Og det virker, som om de arbejder sammen, at ordet tager et billede, og billedet tager et ord.

Begge er de veteraner, og de udnytter deres erfaring og poetiske tæft til at lave denne lille bog, der både i sprog og billeder leger med virkemidlerne, skifter rytme og karakter og udfordrer det forudsigelige.

De fire bøger skildrer ganske godt midterspektret i rim- og remsebøgerne, idet de i anmeldt rækkefølge spænder fra den pædagogiske intention til det poetiske udtryk.

Ingen af dem er pinlige, ingen af dem når halfdanske højder.

Men mens Lotte Sallings remser kunne erstattes af en frodig sprogleg i klasserummet, fordi de rummer så lidt, som læreren og børnene ikke kan arbejde sig frem til, så tilbyder Peter Gotthardt og Thorstein Thomsen den poesi, der udfordrer til et sprogligt samværd mellem voksne og børn.

Sagt på en anden måde: de to første kan bidrage til, at børn lærer at læse, de to sidste til, at man bevarer sprog- og læseglæden.

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedbøger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS