Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Billedbøger

Den usynlige far

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Amelie Fried

Illustreret af Jacky Gleich

Oversat af Susanne Vebel

46 sider, 198 kroner

Thorup

Weekend hos far

Af Wolfgang Bittner

Oversat af Birgitte Thielst

188 kroner

Carlsen, 2001

Skilsmisser er og bliver en del af skolebørns hverdag. Og tilsyneladende er fædre også stadig et forunderligt appendiks i familielivet efter skilsmissen.

I de to udenlandske billedbøger, som foreligger her, tages disse kernefamiliens afstandsfigurer under behandling.

I 'Den usynlige far' dyrker Paul sin usynlige far. Morens nye ven, Ludvig, accepterer Paul ikke. Han har taget farens plads; den plads, som moren jo havde overdraget Paul efter skilsmissen, når hun kaldte ham 'Min lille, store mand'.

Paul kæmper med stigende desperation imod Ludvigs tilstedeværelse. Hans våben er fantasier om den tapre ridder, total tavshed i dagevis, farlige handlinger, som kan gøre moren bange. Og det generer Paul voldsomt, at Ludvig er så flink.

Under en byfest møder de Pauls far. Han er ikke usynlig, men på et tidspunkt gået til de store jazzmarker. Og da det viser sig, at Ludvig er en habil trommeslager, ender alt i fryd og gammen: Til Pauls fødselsdag er overraskelsesgaven til ham en jamsession.

Bogens artistiske og indfølende illustrationer indfanger på en overbevisende måde Pauls indre liv. 'Weekend hos far' er en langt mere harmonisk bog, nærmest en 'jeg må tage mig sammen'-bog, hvor Line, der bor hos sin mor, skal på samkvemstur til faren. Alle har de gode viljer, og faren leverer da også et så intenst weekendsamvær med Line, at hun, inden hun sover, kan, mumle: 'Du er den bedste i verden, og mor er den bedste i verden'.

Bogens harmonisyn understreges af de gedigne illustrationer, som er præget af bløde, brækkede farver og opadvendte mundvige.

Man kan godt sidde tilbage med en underlig tvivl: er dette en livsmodsbog eller en trøstebog?

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Billedbøger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS