Sammenlægningen af de to skoler er en del af budgetplanlægningen for 2011 og forventes at give en besparelse på 6,7 millioner kroner. I alt skal kommunen spare cirka 130 millioner kroner i 2011 og 2012.
Ifølge formanden for Albertslund Lærerkreds Claes Hjort kommer sammenlægningen til at koste 8-10 lærere jobbet, da mulighederne for naturlig afgang allerede er brugt op.
"Der bliver i forvejen nedlagt otte stillinger på grund af faldende elevtal, en ændret indskolingsstruktur og fordi man har droppet lejrskolerne i 3. klasse. De kan findes ved naturlig afgang. Men de 8-10 stillinger, der bliver færre ved sammenlægningen, går vi ud fra bliver afskedigelsessager", siger han.
Hvis forslaget som ventet bliver vedtaget den 19. januar, får de berørte lærere besked 2. og 3. februar.
Besparelser koster lærerfyringer i Albertslund
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.