"Vi siger tak til lærerne for den flotte fremgang. Det samme så vi sidste år med læsning. Der har siden de første internationale målinger i 90'erne været øget fokus på fagligheden i folkeskolen", sagde Bertel Haarder.
Dorte Lange, formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg var glad for de flotte resultater og understregede, at det i høj grad var lærernes store fortjeneste, der siden de dårlige resultater i Timss undersøgelse i 1995 havde rykket et langt og sejt træk med fokus på, hvad der virker.
"Det er jo ingen hemmelighed, at vi i Danmarks Lærerforening normalt ikke giver meget for mange af de internationale skoleundersøgelser. Men Timms er spændende, fordi den måler i forhold til de politiske læseplaner, som bliver sat op for os som lærere. Og det er meget bedre, end når vi bliver målt på nogle mere flydende kompetencer", sagde hun.
Timss' opgaver er såkaldte curriculumorienterede, det vil sige, at de måler elevers færdigheder med opgaver, der passer til fagenes læseplaner. Det er anderledes end for eksempel opgaverne i Pisa testen, der måler generelle kompetencer.
Dorte Lange håber, at undersøgelsen vil hjælpe til at sætte yderligere fokus på, hvad der virker pædagogisk.
Naturfagslærere savner kompetencer
Men hun opfordrede samtidig til, at man ikke hviler på laurbærrene, fordi undersøgelsen også peger på emner, der trænger til forbedring. Hun fremhævede især, at flere danske lærere i undersøgelsen ikke føler, at arbejdsbetingelserne er gode. 35 procent af de danske lærere mener ifølge undersøgelsen, at arbejdsbetingelserne ikke er passende.
Mellem naturfag og matematik er der også stor forskel i hvor rustede lærerne føler sig til at undervise i fagene. 94 procent af matematiklærerne føler sig rustet til at undervise i faget, hvorimod kun 52 procent af naturfagslærerne føler sig rustet til at undervise i naturfag.
"Det skal undersøges nærmere. Vi har allerede nogle problematikker omkring den nye læreruddannelse, der gør, at naturfag kommer i klemme og ikke bliver oprettet på så mange læreruddannelsessteder", sagde hun.
Bertel Haarder takker lærerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.