Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Berlin støtter det danske mindretal i Sydslesvig

Slesvig-Holsten vil ikke længere sidestille de danske skoler i Sydslesvig med de tyske. De tre nordtyske amter vil derfor skære 4,7 millioner euro i næste års tilskud. Den tyske regering griber ind.

Annelise Mølvig
Start debatten
17. november 2010, kl. 15:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Amterne overvejer overvejer også at sløjfe tilskuddet til de danske skolebusser

Forbundsregeringen i Berlin vil ikke ødelægge det dansk-tyske forhold og har derfor lovet de danske skoler 3,5 million euro i 2011, fortæller direktøren for Dansk Skoleforening i Sydslesvig, Anders Molt Ipsen. Skoleforeningen mangler således stadig 1,2 million euro i regnskabet for 2011 plus måske tilskuddet til skolebusserne.

"Vi overvejer at indklage Slesvig-Holstens delstatsregering for Forfatningsdomstolen", siger han og tilføjer, at det i så fald skal ske sammen med partiet Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW.

"Det handler om ligeværdig behandling af borgere, og det kan ikke kun gøres op i penge. Vi føler os som danske sydslesvigere ydmyget", siger Anders Molt Ipsen.

Kiel vil kun betale 85 procent af de danske skoleudgifter

Delstatsregeringen holder fast i, at eleverne på de danske mindretalsskoler fra 2010 og frem kun skal have 85 procent i tilskud, hvor der følger 100 procent med en tysk elev i en tysk folkeskole. Delstatsregeringen sammenligner de danske skoler med private skoler, til trods for at der i delstatens skolelov står, at de skal sidestilles med de offentlige skoler.

Forklaringen er, at de danske skoler for mindretallet svarer til de offentlige skoler for flertallet.

Anders Molt Ipsen frygter, at differencen på 1,2 million euro (ni millioner kroner) reelt vil vokse, idet de tre amter med danske skoler overvejer at droppe tilskuddet til de danske skolebusser.

"Det drejer sig om 750.000 euro (knap 5,7 million kroner)," siger Anders Molt Ipsen.

Den presseansvarlige for Nordfrieslands amt, Hans-Martin Slopianka, siger til folkeskolen.dk, at hvis amtet får beskåret pengene til elevkørsel i 2011, så vil man se på tilskuddet til de danske skolebusser.

Anders Molt Ipsen erkender, at tilskuddet fra Forbunds-regeringen i Berlin er et skridt i den rigtige retning.

"Vi kæmper for vores ligestilling med de offentlige skoler, men det ser ud til, at Slesvig-Holsten-regeringen har indledt en ny mindretalspolitik. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at den Slesvig-holstenske CDU-FDP (konservative-kristendemokrater og det liberale parti med en stemmes flertal i Landdagen svigter alle aftaler om mindretallet," siger Anders Molt Ipsen og tilføjer:

"CDU og FDP negligerer endda den fremstrakte hånd, som Berlin-regeringen er kommet med."

Kim Andersen (V), formand for Folketingets Sydslesvig-udvalg siger i en pressemeddelelse, at han opfatter tilskuddet fra forbunds-regeringen som en erkendelse af, at spareforslaget er diskriminerende over for mindretallet. Han siger, at spareforslaget hverken er i overensstemmelse med ånden i København-Bonn-erklæringen eller det europæiske sprogcharter, og det er i direkte konflikt med delstatens egen skolelov fra 2007.

"Ligestillingen kan ikke gradbøjes"

"Fra dansk side har vi ikke snakket om millioner. Vi har snakket principper og ønsker fuld ligestilling for mindretallet. Ligestilling kan ikke gradbøjes. Ligestilling er hverken 85 eller 86 procent. Det er 100 procent. Det synspunkt vil vi slås for," siger Kim Andersen og siger om tilskuddet fra Berlin:

"Regeringen i Kiel har nu fået god hjælp til at leve op til de principper. Det er en positiv hjælp til en løsning af problemet, og fra dansk side anerkender vi, at Berlin rækker en hånd frem."

Rettet 18. november 2010

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Berlin støtter det danske mindretal i Sydslesvig

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS