Bent Tang Christensen

Onsdag den 27. marts modtog vi meddelelsen om, at vores skoleinspektør gennem 16 år var død, kun 58 år.

Selv om vi alle vidste, at Bent var alvorligt syg, kom meddelelsen som et chok for både elever, forældre og ansatte på skolen.

Bent var ikke blot skoleleder, han var en institution. Alle i vores lille samfund kendte ham. Alle havde en mening om ham, og de allerfleste elskede og respekterede ham.

Bent var skolemand! For ham var det at være inspektør ikke blot et job, men en livsform. Han søgte i hele sit virke at skabe en skole, som gav både eleverne og de ansatte de bedste betingelser for egen udvikling. Bent skånede ikke sig selv. Var der brug for ham, stillede han op, og med sin viden, sin humor, sin energi og store menneskelige forståelse forstod han, selv i en tid med store omvæltninger, at få det bedste frem i alle - til gavn for skolen.

Bent var et levende menneske. Han kunne lide at være sammen med mennesker, unge som gamle. Han evnede at lytte og derved få viden om andres livsvilkår, ligesom han gerne øsede af sin egen livsvisdom. At dø i en alder af 58 år er alt for tidligt, men som der blev sagt ved bisættelsen, er det ikke livets længde, men livets indhold, der tæller. Bent havde livsindholdet, og han formåede at sætte et mærke i hver sjæl, han havde med at gøre. Disse mærker er årsag til, at Bent vil leve videre i vore hjerter. Vi har mistet et stort menneske!

Lad os slutte med et digt af Piet Hein, som vi hermed vil tilegne Bents minde.

En af de få

I en tid hvor det gælder

at ligne de mange,

som har ophørt at yde

og lært at forlange,

er der enkelte blandt os,

man trygt kan forlange af.

Bent var en af de få,

som der ikke er mange af.

Medarbejderne ved Svinninge Skole