Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bekymring for om mere skoletid skaber små nøglebørn

Foreningen Børns Vilkår frygter, at den øgede undervisningstid i de yngste klasser betyder et tilbageskridt til nøglebørnenes tid, fordi forældrene vælger at spare sfo-pladsen, når skoletiden først slutter kl. 13:50.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
2. august 2002, kl. 12:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Børns Vilkår har gennemført en undersøgelse i 566 skolefritidsordninger. 22 procent af sfo'erne havde færre børn i det netop afsluttede skoleår, end de havde haft året før. 55 procent af skolerne havde forøget undervisningstimetallet for de yngste elever med op til ti timer om ugen. Undersøgelse viste, at en markant forøgelse af undervisningstiden, med ti timer om ugen, resulterer i et stort fald i antallet af indskrevne børn, mens en forøgelse på fem timers forøgelse af den ugentlige undervisningstid ikke medfører et fald i antallet af indskrevne børn. En forøgelse på ti vil fordoble antallet af sfo'er med færre indskrevne børn, konkluderer Børns Vilkår.

Undersøgelsen på Børns Vilkårs website

"Et spørgsmål er, hvor børnene er efter kl. 13.50, hvis de ikke er i sfo'en?

Nogle kan gå lige hjem, hvor far eller mor er hjemme. Andre går hjem til et tomt hus eller organiserer sig i kammeratskabsgrupper efter skoletid. De fordriver måske tiden med at se video eller spille Playstation. Grundlæggende er der dog omkring denne børnegruppe ikke noget tilsyn og ingen voksne. Der er med andre ord ingen til at nære den omsorg, der består i at vide, hvor børnene er og hvad de foretager sig", siger formanden for Børns Vilkår, cand. pæd. & psych. John Aasted Halse.

Han mener, at sfo'en i dag er blevet de seks-ti-åriges legeplads, deres arena for udvikling af venskab og social adfærd:

"En forøgelse af undervisningstiden med ti timer om ugen er et voldsomt indgreb i disse muligheder. Det betyder faktisk, at børn allerede fra børnehaveklassen skal gå i skole fra kl. 8 til 14! Man kan derfor med rette frygte en reducering af barndommen, hvor der forsvinder nogle fundamentale udfoldelsesområder for børn. Hvis skolen ikke reelt respekterer legen på dens egne og børnenes præmisser, er der en stor sandsynlighed for, at vi om ganske få år vil se flere børn, som bliver skoletrætte på et tidligt tidspunkt af deres skoleforløb. Vi vil i så fald komme til at opleve endnu flere urolige børn, end der allerede i dag berettes om", mener han.

Knap en tredjedel af landets skoler har enten permanent eller på forsøgsbasis etableret en eller anden form for helhedsskole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bekymring for om mere skoletid skaber små nøglebørn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS