Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bekendtgørelse trækkes måske tilbage

Undervisningsministeren giver Folketinget løfter, hun muligvis ikke kan holde

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
2. juni 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeriet vil muligvis trække den nye bekendtgørelse om skolevejledning tilbage igen. Der er røde ører i ministeriet, fordi bekendtgørelsen tilsyneladende ikke stemmer overens med, hvad undervisningsminister Margrethe Vestager har sagt til Folketinget.

Folkeskolen nr. 22 2000

I foråret 1999 sagde hun i et svar til Folketingets uddannelsesudvalg, at hun ønskede en styrkelse af skolevejledningen blandt andet gennem en individuel vejledning, som så småt skulle begynde allerede i 6. klasse:

'Denne vejledning skal fremover varetages af skolevejlederen, der er uddannet hertil, og ikke af klasselæreren . . .', sagde hun blandt andet. 'Når ansvaret lægges på skolevejlederen, er det dels for at sikre, at eleverne vejledes af en person, der har indgående kendskab til uddannelsessystemet og er rustet til at se, hvilke muligheder, der er for at tilgodese den enkeltes lyst, evner og interesser . . .

Torsdag den 18. maj offentliggjorde ministeriet så en bekendtgørelsestekst, hvor der alligevel ikke var fastlagt individuelle vejledningssamtaler fra 6. klasse, og hvor det alligevel kunne være klasselæreren, der stod for vejledningen af eleverne. Folkeskolen ville gerne have spurgt Margrethe Vestager, hvorfor det ikke længere var så vigtigt med skolevejlederens indgående kendskab til uddannelsessystemet, men det blev i stedet ministeriets pressesekretær Michael Rask Pedersen, der svarede:

'Samtlige forudsætninger for bekendtgørelsen vil blive gennemgået minutiøst, og forhandlingerne med Kommunernes Landsforening genåbnes, hvis man ved gennemgangen konstaterer en brist imellem forhandlingsresultatet og de forudsætninger, der er blevet fremlagt for Folketinget'.

Det var, efter at Kommunernes Landsforening havde forlangt økonomisk kompensation for de ekstra opgaver til skolevejlederne, at ministeriet ændrede i det oprindelige bekendtgørelsesudkast, nedtonede skolevejlederens rolle og fjernede kravet om årlige individuelle samtaler i 6.-8. klasse.

Imødekommer DLF

Den nye udgave af bekendtgørelsen er i øvrigt i høj grad en imødekommelse af Danmarks Lærerforenings høringssvar. Herfra lagde man blandt andet vægt på, at vejledningen fortsat skulle ske i et tæt samarbejde med klasselæreren og skolens øvrige lærere, og DLF anfører, at der skulle gives den enkelte skolevejleder mulighed for et professionelt skøn om, hvordan man bedst tilrettelægger vejledningen til den enkelte elev.

'Det centrale er, at kravet om uddannelsesbøger for alle elever fra 6. klasse og opefter er fastholdt', konstaterer Danmarks Lærerforenings næstformand, Stig Andersen.

'Det stiller i sig selv krav til både omfang og indhold i det arbejde, der skal gennemføres i forhold til den enkelte elev'.

Og selvom den nye udgave af bekendtgørelsen ikke fastholder kravet om, at skolevejlederen skal føre vejledningssamtaler for alle, vil det ifølge Stig Andersen alligevel være nødvendigt at styrke skolevejledningen, fordi det fortsat vil være skolevejlederens ansvar, at der udarbejdes uddannelsesbøger, og efter bekendtgørelsen har skolevejlederen pligt til rådgivning og vejledning af eleverne i samarbejde med klasselæreren.

'Forskellen vil bare være, at der nu på skolerne skal ske en mere konkret vurdering af, hvordan rådgivning og vejledning skal gennemføres i praksis', siger Stig Andersen og tilføjer, at Danmarks Lærerforening har rykket ministeriet for at få bestemmelserne sendt ud.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bekendtgørelse trækkes måske tilbage

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS