Begrænset glæde over globaliseringspenge til forskning i didaktik og pædagogik

"For første gang får vi en politisk beslutning om, at der skal gives strategiske forskningsmidler til at bygge viden op inden for et professionsfelt med en professionshøjskole som partner. Det i sig selv er glædeligt, men jeg må alligevel sige, at professionshøjskolerne er noget skuffede over, at satsningen ikke er bredere og større", siger Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Heller ikke Stefan Herman, rektor på Professionshøjskolen Metropol er tilfreds.

"Set med velfærdsbriller er det ganske enkelt perspektivløst. Rent pjat. Der er politisk enighed om at styrke folkeskolen og styrke lærernes uddannelse.

Det vælger man over tre år at afsætte 28 millioner til. Det er nærmest uden betydning", siger han til dagbladet Information.

Forståelige frustrationer

Forligspartierne består af Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. De regner med, at pengene kan føre til mellem 12 og 14 ph. d.-afhandlinger, men det betyder ikke det store, mener Stefan Hermann.

"Alene på et fag som antropologi på Københavns Universitet har man 28 afhandlinger. Det er urealistisk at forvente, at man på landets næststørste uddannelse, skal kunne levere resultater til deres studerende med så få midler".

Venstres videnskabsordfører Malou Aamund peger på, at det er sjældent, man bevilger penge til specifik forskning.

"Det er ikke ofte, vi øremærker penge til forskning inden for folkeskoleområdet. Det er et flot initiativ. Normalt er det jo kvaliteten af de enkelte forskningsprojekter, der afgør, om man får pengene", siger hun til avisen

Et lille skridt på vejen

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College kalder pengene for et vigtigt signal.

"Jeg er enig med rektorkollegiet i, at man ikke kan rykke ret langt for 28 millioner. Men pengene sender et signal i den rigtige retning. Ph.d.'erne er blevet udbudt af universiteterne, men nu sættes der midler af til et samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne, så vi kan få kvalificeret forskning om de problemer, vi ser i grundskolen og på læreruddannelsen", siger Andreas Rasch-Christensen til folkeskolen.dk.

Han ville ønske, der havde stået et nul bag de 28 millioner.

"Det gør der ikke. Men Malou Aamund har sagt, at det handler om at finde ud af, om de afhandlinger, der kommer ud af pengene er gode nok. Det må vi holde regeringen fast på", siger forskningschefen.