Befolkningen vil have efteruddannede lærere

Det er ikke nyt for de danske lærere, at efteruddannelse er vigtigt. Men det er ikke bare lærerne, som sætter pris på, at lærernes grunduddannelsen bliver opdateret.

1005 repræsentativt udvalgte personer mellem 18 og 70 år har deltaget i en undersøgelse lavet af Analyse Danmark for Danmarks Lærerforening. 210 af dem har børn i skolealderen.

40 procent af de adspurgte angav: "At lærerne får relevant efter- og videreuddannelse" som en af de tre vigtigste områder for kommunerne at prioritere.

Vigtigt at udvikle sig

Benedikte Ask Skotte er formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, hun kan godt genkende ønsket om efteruddannelse til lærerne.

"Når man er længe i et job, er det jo vigtigt at blive ved med at udvikle sig. Der er meget forskning og udvikling i skoleverdenen, og der er efteruddannelse en måde at blive opdateret", siger Benedikte Ask Skotte til folkeskolen.dk.

Forældrene oplever at manglende efteruddannelse kan være bremseklods for nye initiativer.

"Hvis vi stiller spørgsmål eller kommer med et forslag ovre på skolen, får vi ofte at vide, at det har der ikke været efteruddannelsesmidler til", fortælle Benedikte Ask Skotte.

Danmark ligger lavt

For Dorte Lange, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, er der et oplagt behov for efteruddannelse.

"Grunduddannelsen til lærer varer fire år, herefter arbejder man i 30 -35 år, så det er helt nødvendigt med opdatering og inspiration", fortæller Dorte Lange.

"Samfundet forandrer sig, det samme gør børn og deres forældre. Så både i forhold til pædagogik, psykologi og fagdidaktik er der brug for opdatering", siger Dorte Lange.

I en undersøgelse af forskellige landes efteruddannelsesniveau blandt lærere, kom det i 2009 frem, at de danske lærere ligger i bunden.

Kun to lande ud af 23 lå lavere end Danmark i undersøgelsen foretaget af Talis.

Færre i klassen

Det er ikke kun efteruddannelse, der var på ønskelisten hos de adspurgte. Hele 46 procent svarede, at færre elever i klasserne bør være på kommunernes dagsorden.

"Tid er et stort issue. Der er ikke ligeså meget tid til det enkelte barn i en stor klasse som i en lille. Mindre klasser giver mere tid og dermed mere kontakt og læring", siger Benedikte Ask Skotte.

Hun henviser blandt andet til, at mange privatskoler markedsfører sig på, at de har tid.

"Hvis læreren har færre elever at koncentrere sig om, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen efter det enkelte elev".

Flere penge til skolen

Udover efteruddannelse og færre elever i klassen, var der bred enighed blandt de adspurgte om, at der skal bruges flere resurser på folkeskolen generelt.

65 procent af de adspurgte er enige i, at der skal foretages omprioriteringer i den offentlige sektor, så folkeskolen får tildelt flere resurser.

Og 40 procent angav, at de er villige til at betale mere i skat for at få en bedre skole.

Se nogle af svarene fra undersøgelsen herunder eller læs hele undersøgelsen via linket til højre for artiklen.

"Hvilke af nedenstående tre områder, mener du, at kommunerne bør prioriterer højest for at få den bedst mulige folkeskole for pengene?"

Færre elever i klassen: 46 procent.

Flere undervisningstimer til eleverne : 42 procent.

At lærerne får relevant efter-og videreuddannelse: 40 procent.

Støtte til elever med særlige behov: 31 procent.

Mere ro i klassen: 29 procent.

Modernisering af de fysiske rammer: 27 procent.

Bedre undervisningsmaterialer: 27 procent.

Investeringer i it: 20 procent.

Bedre vikardækning: 9 procent.

Flere lejrskoler/ ekskursioner: 3 procent.

Ingen af ovenstående: 1 procent.