Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bedre frikvarter

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
1. februar 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mobning fik skolen til at åbne gymnastiksalen i frikvartererne

Folkeskolen nr. 05 1996

Lærerne på Fanefjordskolen begyndte straks at overveje, hvordan de kunne komme mobningen til livs, da en kvalitetsundersøgelse blandt forældrene for tre år siden viste, at det var et stort problem for mange af eleverne. Det betyder, at skolens elever i dag har fået forbedret deres frikvarter.

- Vi åbnede gymnastiksalen, så eleverne kan få løbet noget af deres energi af sig, fortæller viceinspektør Finn Ihlemann.

- Hvis vi klemmer eleverne sammen i en asfaltgård og på gangene, bliver der konflikter. Ved at sprede dem over et større areal, har vi forbedret kvaliteten af deres frikvarter, siger skoleleder Lars Seerup, der også ser andre oplagte muligheder for at kvalitetsudvikle området.

- Måske skal vi åbne skolebiblioteket og edblokalet.

- Vi har ikke haft konkrete tilfælde af mobning i lang tid, siger Lars Seerup og bliver suppleret af sin viceinspektør.

- Flere forældre end tidligere ringer til os, hvis der er optræk til problemer med deres børn. Det må skyldes, at de ved, vi tager dem alvorligt, siger Finn Ihlemann.

Også på forældremøderne i de enkelte klasser blev der snakket om mobning. Her viste det sig, at undersøgelsen ikke alene havde afsløret udbredelsen af fænomenet, men den gjorde det lettere for forældrene at tale om mobning.

- I min søns klasse talte vi åbent om, hvilke elever der drillede hvem, så både lærere og forældre kunne tage fat i børnene. På den måde fik vi hurtigt sat en stopper for mobningen, siger Karen Hjerrild, næstformand i skolebestyrelsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bedre frikvarter

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS