En bog at blive klog på. Et lettilgængeligt udsnit af et forskningsprojekt, som alle lærere og pædagoger burde tage sig tid til at læse. Intentionen med projektet er at belyse børns liv indefra og nedefra. Barndommen beskrives som en række arenaer, hvor børnene aktivt er med til at skabe deres liv, identitet og kultur. Grundlaget for »Barndom i billeder« er 2.000 fotos suppleret med interview om ting og episoder i og uden for billederne. Billederne er taget over en uge af 88 børn mellem fem og 13 år fordelt bredt på køn, geografi og samfundsgrupper.
Der er markant flere billeder af lærere end af pædagoger. Måske fordi lærerens funktion opfattes mere entydig og indgribende i modsætning til pædagogernes mere understøttende position.
Lektier er ikke den store byrde, der læses foran fjernsynet med fjernbetjeningen og andre ting inden for rækkevidde. Det kan opfattes som et billede på, at skolens vilkår i dag er at være én informationskanal i skarp konkurrence med andre på kedelighedskriteriets præmisser.
Medierne betyder ellers ikke meget, børnene fortæller langt mere levende om deres kammerater, deres familie, deres dyr og deres øvrige fritidsinteresser end om det, de ser og hører i medierne.
Forfatterne bemærker, at hvis vi vil forstå børns barndom og respektere børns gøren og laden på egne præmisser, så må vi se og lytte til fænomenerne, som de viser sig. Især er det påfaldende, at børns interesse for dyr ikke tidligere har været genstand for undersøgelser i børnekulturforskningen.
Barndom i billeder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.