Barnardos børn

»Hende der kan næppe gøre gavn for føden«. Udtalelsen lød klar og tydelig ud over jernbanestationen i en lille canadisk by, da den stedlige læge hentede et blegt Barnardo-barn på 12 år fra England. Året er 1897. England er i opbrud, og ikke alle, der drager mod byerne, klarer sig. Thomas John Barnardo oplevede som lærer mange hjemløse børn. Det blev startskuddet til et børnehjem. På samme tid manglede bønderne i Canada arbejdskraft. Kontakten mellem Barnardo og interesserede canadiske familier blev etableret. Cirka 60.000 engelske børn blev i årene 1875-1930 sendt til Canada. Alle med et håb om et bedre liv. Ikke alle fik det. De nye familier havde mistillid til børnene, og nogle behandlede dem som dyr. Mary Anna Wilson, som blev hentet på stationen med den kedelige indgangssalut, var en af de heldige. Hendes liv udviklede sig positivt med skolegang og gode arbejdsforhold. Hun kom som tjenestepige, men endte som medlem af lægefamilien med stærke relationer til lægens datter Victoria, som er pennefører i dagbogen.

Victorias dagbogsoptegnelser afslører noget uforløst for Mary Anna. Hun kom sammen med en lillebror, men de blev brutalt skilt ved ankomsten. Uvisheden om ham piner hende. Lillebroderen var uheldig og har oplevet en hård og ydmygende behandling. Men til slut ender også han med at blive medlem af Victorias familie.

Tolvårspiger med hang til »Det lille hus«-bøgerne vil nyde denne dagbog. Bogen, der er troværdig og bygger på autentiske begivenheder, kan også bruges i emnearbejde med børns livsvilkår som tema.