Bea er 16 år og har ikke været i seng med en fyr endnu. Det mener hendes langt mere erfarne veninder er alt for galt. Da Bea får en aftale med en af skolens absolut mest lækre fyre, må der handles. Veninderne beslutter sig for at finde en prøveklud til hendes seksuelle debut. De arrangerer en date med 19-årige Anders, så Bea kan få den første gang overstået med en fyr, der absolut ikke betyder noget. Men Anders går hen og bliver rigtig vild med Bea, og hun forelsker sig i ham.
Bea er en stærk og modig pige, som vil være forfatter og mere end det, for hun vil på forfatterskole i Canada. Inden hun kommer af sted, må hun lige rede intrigerne ud med kærester og veninder.
Historien er egentlig ret banal, men filmisk udmærker den sig på flere måder. Billedsiden er usædvanlig skarp og klar, lydsiden er energisk og overraskende. I filmen er indlagt effektfulde virkemidler i form af hurtige klip. I det hele taget er klipningen ungdommelig med en eksperimenterende og fortolkende synsvinkel. Et andet, ikke uvæsentligt, argument for at anvende denne film i danskundervisningen er det smukke og tydelige norske sprog, som folder sig ud.
Bare Bea
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.