Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ballerup mangler idrætslokaler

Idrætslærerne bliver frustrerede over den knappe plads, forudser lærerformand

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. september 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er sundt, at skoleelever dyrker idræt, men det kræver plads, og det kniber det med at skaffe på alle skoler i Ballerup, hvor politikerne fra og med dette skoleår har fordoblet antallet af idrætstimer i indskolingen.

Folkeskolen nr. 39 1999

'Vi kan kun være glade for, at politikerne vil gøre noget for elevernes sundhed. Men det er et problem, at de ikke samtidig har sat penge af til flere idrætslokaler', siger Jon Kowalczyk.

Som formand for Ballerup Lærerforening har han flere gange peget på lokalemanglen. Alligevel besluttede politikerne at udvide antallet af idrætstimer (omtalt i Folkeskolen nummer 38).

'Hidtil har vi været begunstiget af godt vejr, men om kort tid vil manglen på egnede lokaler slå igennem, og så bliver idrætslærerne for alvor frustrerede', forudser Jon Kowalczyk.

Det er Parkskolen et eksempel på. Skolen råder over to små gymnastiksale og en tumlesal til musik og bevægelse, og det er langtfra nok til at klare behovet. Derfor har skolen lånt en hal på Rugvængets Skole til de store elever, som så selv skal cykle derhen.

'Vi har hallen i de sidste timer på dagen, så mange af vores elever cykler hjem i stedet for at tage til idræt', siger viceskoleinspektør Pia Dreisig.

'Samtidig er idrætslærerne kede af, at vores egne to sale er så små, at de ikke kan lægge det indhold ind i undervisningen i indskolingen, som de gerne vil. I stedet for at stå med 24 elever på alt for lidt plads en gang om ugen har de dem nu to gange. Det bekymrer dem, for de risikerer, at eleverne får det forhold til idræt, at det ikke er særlig sjovt', siger Pia Dreising, der mener, det ville hjælpe på problemet, hvis lærerne kunne dele eleverne op i mindre grupper.

'Men det har vi slet ikke plads til', siger hun.

Det er ikke håbløst

Flere andre skoler mangler lokaler, der er beregnet til idræt. I stedet tilpasser de undervisningen, så den kan foregå andre steder på skolen.

Egebjergskolen har inddraget rytmiksalen til idræt, og selv om det ikke er optimalt, kan skoleleder Grete Mortensen godt leve med det.

'Børnene kan tumle i salen, og det udvikler også deres motorik. Så det er ikke håbløst. Politikerne har taget et godt initiativ, så vi må udnytte de muligheder, vi har', siger Grete Mortensen og tilføjer, at alle klasser kommer i sportshallen i mindst den ene dobbeltlektion.

Eleverne kan dog hverken klæde om eller komme i bad, når de har idræt i rytmiksalen.

'Enkelte forældre har spurgt til forholdene. Vi har så forklaret, at de ikke kan regne med, at eleverne får fire timer idræt for fuld udblæsning', siger hun.

På Grantofteskolen må lærerne bruge teater- og tumlesale til 'idrætslignende undervisning', som viceskoleinspektør Henrik Kristensen kalder det.

'Eleverne kan selvfølgelig ikke spille bold eller lave redskabsgymnastik, men det behøver ikke være en ulempe. Idræt kan også være mere stille aktiviteter, som selvfølgelig ikke kan stå alene. Derfor har alle klasser timer i hallen', siger Henrik Kristensen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ballerup mangler idrætslokaler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS