Kommunens borgmester Ove Dalsgaard tog pænt imod de mange pakker, men han gav ingen løfter. Det var en gruppe unge lærere på Lundebjergskolen, der havde taget initiativ til aktionen, som i dag følges op med en stor demonstration foran rådhuset, hvor budgetforslaget skal andenbehandles.
"Denne sparerunde er langt den værste, jeg har set i de 27 år, jeg har været lærer i Ballerup", siger næstformand i Ballerup Lærerforening, Niels Kjeldsen.
"Omfanget af besparelserne er voldsomt, men det værste er de klare signaler om, at man vil presse mere undervisning ud af lærerne, og at man samtidig vil overføre opgaver til andre og billigere medarbejdere", siger han mend henvisning til, at kommunen vil satse på ikke-læreruddannede vikarer og hente pædagoger ind til adfærds- og trivselsarbejde i klasserne, samtidig med at man sparer på lærerstillinger.
"Og jeg er overbevist om, at det meget hurtigt også vil gælde den almindelige undervisning i de mindre klasser. Naturligvis har vi brug for ekstra hænder i undervisningen, men de skal sidde på mennesker, der kan og vil undervise", siger Niels Kjeldsen.
Ballerup-lærere på gaden i protest mod nedskæringer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.