Balladehistorier

Hvad kendetegner god litteratur til børn? Spørgsmålet er enkelt at svare på. Litteratur, der på en og samme tid mentalt og sprogligt udfordrer sin læser. Altså en børnebog, der har en litterær kvalitet, som gør, at barnelæseren vil nyde at læse den og efterfølgende anbefale den til andre.

"Balladehistorier" henviser til bogens indhold og omhandler pigen Mimi, der laver ballade. Problemet er, at bogen netop ikke udfordrer sin læser. I allerbedste fald morer barnet sig meget kortvarigt over Mimis bedrifter, hvis bogen læses op. Det er, som om der ikke er sammenhæng mellem form og indhold. I virkeligheden tror jeg, forfatteren med meget større held kunne have formidlet Mimis bedrifter som en mundtlig fortælling, så ville hun kunne have understøttet den ved hjælp af for eksempel mimik. Yderligere beror bogen også på forfatterens egne balladehistorier som barn, hvilket kunne have været et fint afsæt, hvis bogen havde et kunstnerisk sprog - det kræver sin Kim Fupz Aakeson at formidle den slags historier.

"Balladehistorier" kan anvendes af børnehaveklasseledere, skolefritidsordningspædagoger og lærere i de mindste klasser, hvis de kombinerer deres oplæsning med en vis form for performance. Underviseren kan tage udgangspunkt i Mimis ballader og enten selv fremføre historierne eller lade eleverne gøre det. "Balladehistorier" kan dermed anbefales, hvis man som underviser tænker den ind i en lidt anden sammenhæng end bare som selv- eller oplæsning.