Bachelor: Den teoretiske del af idræt skal integreres i den aktive bevægelsesundervisning

Selvom idræt i 2014 blev indført som prøvefag, er det kun halvdelen af lærerene, som mener, at den teoretiske del af faget er vigtig. Desuden ønsker flere lærere efteruddannelse i, hvordan teorien bedst integreres i undervisningen. Det viser rapporten "Status på idrætsfaget 2018".

Blandt eleverne er der ofte en forventning om, at idræt udelukkende er et praksisorienteret fag på lige fod med de sportsgrene, de dyrker i deres fritid. De betragter derfor teori-delen som noget kedeligt.

Julie Westergaard Espersen har i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole sat sig for at undersøge, hvordan lærerene bedst udvikler elevernes fagsprog i idræt, og hvordan den teoretiske del bedst integreres i undervisningen, så den bliver meningsfuld for eleverne.

"Det er vigtigt, at læreren ikke ser teori som et selvstændigt område, som det fremgår som i Fælles Mål. Færdigheds- og vidensmål bør gå hånd i hånd gennem al idrætsundervisning. De naturvidenskabelige begreber kan kobles til kropslige bevægelser, og den samfundsvidenskabelige og humanistiske teori kan indgå gennem temabaseret undervisning," siger Julie Westergaard Espersen, som har lavet observationsstudier af idrætsundervisning i udskolingen.

Bro-modellen

Hun fremhæver blandt andet "Bro-modellen", som et godt redskab til at få eleverne i gang med at bruge fagtermer. Bro-modellen forsøger at bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog.

Den er oplagt til planlægning af idrætsundervisning med fokus på fagsprog, da den modsat mange andre almendidaktiske sprogmodeller ikke forudsætter produktion af skriftlige tekster i samme grad, hvilket ofte ikke har så stort fokus i idrætsundervisningen," skriver hun i sit professionsbachelorprojekt.

I sine studier har hun blandt andet observeret en lærer, der hjælper eleverne til at oversætte hverdagstermerne "stå på hænder" til "håndstand" og "koldbøtte" til "forlæns rulle", mens de er i gang med at udføre øvelserne i praksis. Julie Westergaard Espersen oplever dog, at det overvejende er læreren,som bruger fagtermerne, mens eleverne har meget lidt taletid.

"Undervisningen bør indeholde refleksive samtaler, som kan integreres i praksis som timeouts og gennem Cooperative Learning strukturer, som kombinerer bevægelse og mundtlighed," siger hun.

Desuden er det vigtigt, at idræt behandles som et læringsfag allerede i indskolingen.

"Idræt må tænkes som undervisning på alle klassetrin, så eleverne vænnes til, at faget er et læringsfag, så der ikke sker en pludselig ændring fra rent bevægelsesfag til læringsfag i udskolingen. Fokusset på elevernes fagsproglige udvikling bør derfor starte i indskolingen," skriver Julie Westergaard Espersen.

Udelukkende fokus på naturvidenskab

Hun påpeger desuden det problematiske i, at nogle lærere har en smal teoriforståelse, hvor de udelader at inddrage kompetenceområder som idrætskultur og relationer.

"Mange lærere benytter sig kun af teori fra naturvidenskaben og glemmer den humanistiske og samfundsvidenskabelige teoriforståelse," siger Julie Westergaard Espersen.

Den manglende inddragelse af idrætskultur og relationer kan skyldes, at humanistisk og samfundsvidenskabelig teori ikke går hånd i hånd med praksis i samme grad som naturvidenskabelig teori.

Selvom elevernes fagsprog skal integreres i bevægelsesundervisningen, hvor de for eksempel skal lære at bruge fagtermer som "håndstand" og "forlæns rulle", er det også en god idé at bruge whiteboards og andre artefakter, som duge og plakater i undervisningen, mener hun.

"Artefakterne kan være med til at skabe en rutine for teoriintegration og gør at idrætslokalet fremstår som et læringsrum, som tydeliggør, at idræt er et læringsfag," siger Julie Westergaar Espersen i sit professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her: