Både skoler og klasser har vokseværk

En analyse fra Undervisningsministeriet viser, at elevtallet i grundskolen er stagneret. Fra 1999/00 og frem til 2006/07 steg tallet mere end ti procent, svarende til 64.000 elever, men siden har det ligget stabilt på omkring 691.000 elever. 589.000 af dem går i en folkeskole, mens 91.000 går på en fri grundskole. Resten går på specialskole.

I perioden er den gennemsnitlige størrelse for folkeskolerne steget fra 336 til 370 elever pr. skole. Det skyldes blandt andet, at der det seneste år er blevet nedlagt flere skoler, end der er blevet oprettet kombineret med det stigende antal elever.

I sidste skoleår havde mere end 70 procent. af de frie grundskoler under 200 elever, mens det kun gjaldt for 29 procent af folkeskolerne.

Ser man på andelen af skoler med mellem 201 og 500 elever, gælder det for 43 procent af folkeskolerne og for 25 procent af de frie grundskoler. Kun fem procent af de frie grundskoler har over 500 elever, mens det gælder for 28 procent af folkeskolerne.

Flere elever i klasserne

Den gennemsnitlige klassekvotient for børnehaveklassen til 9. klasse under et på tværs af folkeskolen og de frie grundskoler er steget fra 19,1 elever i 2001/02 til 19,8 elever i 2007/08.

Det skyldes især en stigning i klassestørrelserne i folkeskolen, hvor klassekvotienten er steget fra 19,4 til 20,2 elever pr. klasse. I gennemsnit har de frie grundskoler i perioden haft to til tre elever færre pr. klasse end i folkeskolen.

Over 55 procent af alle skoleklasser i folkeskolen har mellem 19 og 24 elever, mens det kun gælder cirka 45 procent af klasserne i de frie grundskoler. Omvendt er der 15 procent af de frie grundskoleklasser, der har under ti elever mod kun to procent i folkeskolen.

I de frie grundskoler har 4,1 procent af klasserne over 25 elever, mens dette er tilfældet for 13,1 procent af klasserne i folkeskolen. Klasserne er dermed generelt større i folkeskolerne.