Politikerne skal træde "et væsentligt skridt tilbage", som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) formulerede det, da han præsenterede regeringens skoleudspil.
Men umiddelbart betyder frisættelsen af folkeskolen ikke færre opgaver i Børne- og Undervisningsministeriet eller de tilhørende styrelser, skriver Berlingske.
Ifølge avisen har ministeriet og de to tilhørende styrelser, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) og Styrelsen for It og Læring (Stil) øget antallet af medarbejdere siden 2019.
Avisen har samtidig fået en aktindsigt, der viser, at der skal spares 13,6 millioner kroner årligt fra 2024 til og med 2027 i Børne- og Undervisningsministeriet - svarende til omkring 1,5 procent af budgettet i 2023.
Ifølge Berlingske vil det betyde, at der efter besparelsen stadig være flere ansatte i Børne- og Undervisningsministeriet end i 2019.
Tallene undrer professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh .
"Når opgaver forsvinder, er det jo ikke rimeligt, at man lader folk sidde og trille tommelfingre. Hvad, man præcist kommer til at gøre, ved vi ikke endnu. Men der skal ske mere end den besparelse, som jeg betragter som et minimum", siger han til Berlingske.
Avis: Regeringens "frisættelse" af folkeskolen bliver ikke et bureaukratisk opgør i ministeriet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.