Ateister går til angreb på minikonfirmationer

Folkekirken skal ikke have en bagindgang til folkeskolens mindste elever. Det er et af budskaberne fra formand for Ateistisk Selskab Jakob H. Heidelberg og én af årsagerne til, at selskabet nu har iværksat en større kampagne mod de mange såkaldte minikonfirmationer, der bliver tilbudt stadig flere elever i landets 3. og 4. klasser.

Kræver klarere grænse For Ateistisk Selskab er et af de største problemer ved minikonfirmationerne det, at grænsen mellem folkeskole og Folkekirke bliver udvisket. Ifølge Jakob Heidelberg sker det, når skolebestyrelser og lærere vælger at takke ja til at udbrede informationer om Folkekirkens initiativer til elever i en alder, hvor de ikke selv er tilstrækkeligt i stand til at tage stilling til religiøse idéer.

"Det er forkert, når lærere misbruger deres autoritet til at udsende materiale fra Folkekirken. Vi mener ikke, at skolen skal blande sig i barnets valg af religion eller dele materiale ud for diverse trossamfund. Folkeskolen skal oplyse og ikke forkynde", siger formand Jakob Heidelberg.

"Samtidig forstår vi ikke, at Folkekirken kan få sig selv til at missionere for en specifik religion til børn i en alder, hvor lovgivningen ellers ikke giver børnene noget ansvar. Man får først stemmeret som 18-årig, og den seksuelle lavalder er 15 år. Det er modbydeligt, at kirken lokker børnene hen til sig med balloner og spaghettigudstjenester, mens de i bund og grund blot vil udbrede deres forældede mytologi", tilføjer han.

Troen er frivillig Ifølge Jakob Heidelberg modtager Ateistisk Selskab ofte henvendelser fra forældre, der er bekymrede over minikonfirmationerne og den måde, de og lignende religiøse tiltag udbredes på gennem folkeskolen. Et stigende antal henvendelser er også en del af baggrunden for selskabets øgede fokus på, hvad de ser som et stort og fundamentalt problem.

Sognepræst Annelise H. Mehlen fra Skelgårdskirken på Amager mener dog ikke, at forældrene har nogen grund til at bekymre sig. Her har man brugt minikonfirmationerne som et dannende element i børnenes opvækst i over 10 år.

"Der er en demokratisk proces allerede inden, læreren uddeler vores materiale. Vi spørger altid skolebestyrelserne og ledelsen, om de vil tillade besøg fra kirken i 3. eller 4. klasse. Hvis de siger ja, så er det stadig forældrenes beslutning. Hvis de siger nej, så kigger vi efter andre måder at informere børnene om forløbet på. Minikonfirmationerne er et frivilligt tilbud, som alle kan sige ja eller nej til", fortæller Annelise Mehlen.

"De er til for, at børnene bedre kan tage stilling til spørgsmålet om den rigtige konfirmation lidt senere i livet. Vi mener, at det er godt, at børnene får en forståelse af kirken og af, om den er noget, de vil være en del af", tilføjer hun.

Hvad synes du om folkeskolens rolle i forhold til minikonfirmationer?