At gøre kultur i skolen

"Bogen er et opgør med meneri og den såkaldte navlebeskuende rundkredspædagogik", skriver de to forfattere i indledningen. Endvidere skal bogen "italesætte nye former for lærerautoritet, der bunder i velfunderede pædagogiske og didaktiske overvejelser".

Forfatterne behandler begreberne kultur, identitet, etnicitet, nationalisme og globalisering og vil "udfolde vores opfattelse af historiefagets didaktik". Begreberne har i mange år været behandlet i linjefaget historie på læreruddannelserne, i faget og bøger til historiefaget i folkeskolen og i den didaktiske debat. Det ville have klædt forfatterne, hvis de havde knyttet udfoldelsen af deres opfattelse af historiefagets didaktik til allerede eksisterende opfattelser. Derved ville de have undgået at fremstille centrale områder i debatten, som om de havde fundet på dem. Bogen har en omfattende litteraturliste, men de steder, hvor der henvises til centrale forfattere på området, er det ikke disse forfatteres vigtigste bidrag til den fagdidaktiske debat, der bliver nævnt. Og forfattere til centrale bidrag, for eksempel til kanondebatten og Fælles Mål 2, nævnes ikke.

Når dette er sagt, må det retfærdigvis også siges, at bogen indeholder nogle interessante afsnit om kulturbegrebet, som kan bruges i arbejdet i folkeskolen. Forfatterne burde ikke have inddraget historiefaget, men diskuteret deres kulturbegreber i forhold til skolen som helhed. Bogen vil sikkert kunne anvendes i læreruddannelsernes undervisning i almen didaktik.