Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

At forvente det uventede

- En debatbog om det musiske

Pia Parby
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Spændende bog om det musiske

Det handler om ildsjæle. Allerede bogens forside udtrykker med nærbilledet af flammer, at der er varme og glød i emnet. Bogen er indbydende at se på, og titlen skaber nysgerrighed.

'At forvente det uventede' er en titel, der peger på noget centralt i de musiske processer. Der sker ofte noget uforudsigeligt i sådanne musiske forløb. Omveje giver pludselig nogle klare aha-oplevelser. Rose Marie Tillischs lille bog stiller mange spørgsmål til, hvad der er det væsentlige i forbindelse med folkeskolelovens krav om en musisk dimension i hele skolens dagligdag.

Bogen indeholder en blanding af tanker og filosofiske overvejelser samt enkelte konkrete erfaringer fra forløb, hvor forfatteren har været inspirator og igangsætter på forskellige skoler. Afsnittene har overskrifter som 'Livet består i at samle historier', 'Barndommens tilstand' og 'At undres og betages'.

Et af Tillischs hovedsynspunkter er, at det i de musiske tilgange til undervisning er vigtigt at tilføre erindrings- og formidlingsformer på linie med faglige og pædagogiske tilgange. Ved som lærere at finde egne erindringsbilleder frem og ved at investere os selv i undervisningen kan vi give eleverne mulighed for selv at finde deres holdninger, deres tro og tvivl frem. Gennem sansninger, erindringer, dialoger, gennem øvelse og faglig kompetence får de mulighed for at finde frem til deres personlige værdier, mener forfatteren. I afsnittet 'Den musiske dimension i folkeskolens hele dagligdag' omtaler Tillisch vigtigheden af at vægte tolkningen af et givet fagområde for derved at styrke 'børnenes livsmod, nysgerrighed, stædighed og eventyrtrang'. Det er sarte begreber, og der er abstrakte værdier, Rose Marie Tillisch berører, men det er en god idé som lærer at have dem i baghovedet i forbindelse med planlægning og evaluering og derved prøve at omskabe dem til konkrete undervisningsforløb.

På en skole i et forstadsbyggeri med mange indvandrere var der gæstelærere i forbindelse med et emneforløb. Forfatteren skriver her, hvordan den musiske dimension kan forandre holdninger: 'Den bedste toleranceudvider er begrundet begejstring; den, der har nysgerrigheden som foderplante, motivationen til mor og videbegæret til far: inspirationen - musernes gave'.

Rose Marie Tillisch er begejstret for ideen om skolemuser. At gæstelærere - gamle mennesker, kunstnere, håndværkere, forskere, gøglere, naturkyndige og andre udefrakommende - sætter noget i gang på skolerne er fint; men endnu vigtigere er det, at der gives tid og økonomi til efteruddannelse af lærerne, så de i praksis kan inddrage den musiske dimension i undervisningen. Kompetence, kvalitet og æstetiske udtryk skal styrkes, når den praktisk-musiske tilgang skal inddrages i undervisningen. Forfatteren er også selv inde på betydningen af at forpligte seminarierne og Danmarks Lærerhøjskole til at finde musiske tilgange inden for hvert fagområde.

Det er en springende, associerende bog med mange personlige erindringer og holdninger. Det er ikke en bog med særlig mange konkrete eksempler. Dog indeholder den beskrivelser af Rose Marie Tillischs erfaringer fra to konkrete skoleprojekter.

Hele bogen sprudler af forfatterens engagement og lyst til at forandre samt hendes tro på, at nødvendige forvandlinger kan finde sted i fremtidens undervisningssituationer. En bog, som kan give et skub og være øjenåbner, giver ikke svar, men stiller gode spørgsmål.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

At forvente det uventede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS