At diskutere nationale test bliver en balancegang for lærerne

"Lærerne i folkeskolen må gerne drøfte deres erfaringer med testene indbyrdes og i offentligheden", sagde undervisningsminister Bertel Haarder til et åbent samråd om de nationale test i onsdags. Men han sagde også, at som udgangspunkt må lærerne ikke diskutere indholdet af de nationale test med nogen uden for skolen.

Ifølge Oluf Jørgensen, afdelingsforstander på journalisthøjskolen i Århus, jurist og ekspert i offentlighed i forvaltningen, er specifikke oplysninger om testresultater og opgavers indhold omfattet af tavshedspligten.

"Men ytringsfriheden sikrer lærerne ret til for eksempel at drøfte måden, der bliver stillet spørgsmål på, og om opgaverne matcher undervisningen, hvis det sker, uden at de formidler specifikke oplysninger om testresultater og opgavers indhold. Sådanne drøftelser kan ske både internt og offentligt", siger han.

Samrådet har været nyttigt

Oluf Jørgensen kalder samrådet for nyttigt.

"Nu er det klart, at tavshedspligten kun gælder testresultater og det specifikke indhold af opgaverne", siger han.

Testresultater og opgavernes indhold kan lærere omtale på interne møder, og de kan godt invitere en forsker, en pædagogisk konsulent eller andre med faglig ekspertise med til drøftelsen, vurderer Oluf Jørgensen.

"I øvrigt må det være muligt for embedsmænd, kommunalpolitikere og medlemmer af skolebestyrelser, der har ansvar for skoleforhold, at få indsigt i testresultater og opgavernes indhold, så de kan være med til at diskutere dem".

Umuligt at holde opgaverne hemmelige

Selv om lærere, skoleledere og andre kan straffes efter reglerne om tavshedspligt, hvis de fortæller åbent om opgaverne i de nationale test, så vil der ikke gå længe, før spørgsmålene bliver kendte, mener Oluf Jørgensen.

"For det første får en ret bred kreds kendskab til opgaverne, og erfaringen viser, at så kan man ikke holde dem hemmelige. For det andet er eleverne ikke omfattet af tavshedspligten, så journalister tager naturligvis fat i dem, der kan huske, hvad de har svaret på. Alternativt kan de bruge anonyme kilder", siger Oluf Jørgensen og peger på, at tavshedspligten skal vejes op mod det almindelige hensyn til pressefrihed.

"Pressen har 'pligt' til at formidle vigtige samfundsmæssige forhold videre til offentligheden, herunder de nye nationale test", siger han.

Når testopgaverne ikke må offentliggøres, skyldes det blandt andet, at de skal bruges igen. Personligt anser Oluf Jørgensen det som en hån.

"Så svært er det ikke at lave nye opgaver. Jeg laver nye eksamensopgaver to gange om året, og det samme gør tusindvis af mine kolleger. Det er en hån imod os, når Undervisningsministeriet ikke gider formulere nye spørgsmål en gang om året. De bør kunne sættes ind i den samme tekniske ramme som året før. I stedet begrænser man den faglige debat, når man ikke må give konkrete eksempler fra testene. Det er uforståeligt", siger Oluf Jørgensen.