- en bog fra Greeenwich Observatoriet
Af Graham Dolan
48 sider, 198,00 kroner
Hjulet
Bogen handler om at måle tid. Den tager udgangspunkt i jordens rotation om sig selv og kommer derfra ind på urenes udvikling fra solure til atomure, universal tid, kalendere og årtusindskiftet, som vel rent logisk først finder sted ved nytåret mellem år 2000 og 2001.
De historiske afsnit er bedst. Harrisons årelange slid for at konstruere et nøjagtigt ur til søens folk og vanskelighederne med at lave kalendersystemer, der ikke udviklede sig til det uanvendelige efter få hundrede år, er spændende læsning. Desuden støttes denne del af teksten af en lang række gode illustrationer.
I parentes bemærket: Den bedste illustration på gamle ure og deres indmad fås lige nu på Nationalmuseets middelalderudstilling.
De mere tekniske og astronomiske afsnit som for eksempel det om atomure kan være ret uforståelige for eleverne. Det skyldes en noget kantet oversættelse og i det nævnte tilfælde også mangel på støtte af gode illustrationer.
Ordvalget gør, at kun elever i de større klasser kan læse bogen, derfor virker det lidt besynderligt, at man har valgt stor skrift og stor linieafstand. Vi kunne sagtens have brugt mere tekst om dette interessante emne, og det kunne klares så godt som omkostningsfrit med en mindre skrift.
Gunnar L. Clausen
Astronomi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.