Asger Angard duellerer

Anders Rostrup er en rablende god fortæller, som her giver en skør ridderhistorie til indskolingens børn med store ører. Og Thomas Balle gør bogen helstøbt ved at præstere crazy og detaljerige billeder for dem med gode, vandrende øjne, som kan lide at finde detaljer, der udbygger de fortalte ord.

Asger er i ridderlære hos Baron Brian og dertil betaget af den underskønne baronesse Britta. Men den barske ridder Råge har også kastet sit blik på den skønne. Og da læremester Brian altid er på rejse, og da Asgers hest, Søvnig-Vrinsk, er en dvask ganger, så står han ret alene, men helt uforfærdet i kampen mod Råge, da det gælder beskyttelsen af Brittas ære og dyd, som han gerne vil have reserveret til sig selv. Et synspunkt, hun i øvrigt deler.

Det ender med duel. Den splejsede, men uforfærdede Asger får kappet hovedet af efter et ufint luskeangreb af Råge. Men det stadig snakkende hoved bliver sat på plads igen af ridder Råge, som ikke kan holde al den ævlen ud. Men den utålmodige skurk får i farten sat Asgers hoved omvendt på, og han glemmer sit sejrstrofæ, den nu fornærmede baronesse Britta.

Baron Brian kommer på gennemrejse i hjemmet, vender sin lærlings ansigt på ret kurs og lader de to unges hjerter dunke i takt.

Og mens de to unge sukker ud af bogen på ryggen af Søvnig-Vrinsk, kan læseren i samme langsomme tempo lukke bogen, smilende efter en skøn og skør rejse i ord og billeder i et don quijotesk univers.