Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Argumentation & demokrati

Klik for at skrive manchettekst.

Bo Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det kan varmt anbefales lærere i dansk, historie og ikke mindst samfundsfag at smide sig i sofaen med den bærbare et par timer og læse E-bogen "Argumentation & demokrati". Bogen øser ud af nyttig og brugbar viden om emnet, målrettet 7.-10. klasse.

Titel: Argumentation & demokrati

Forfatter: Poul Nicolaj Christensen

Type: e-Bog

Forlag: Nicolaos

Alle lærere og forældre kender argumentet "fordi", som børn og elever mener kan lukke alle diskussioner. Bogens sigte er at klæde eleverne på til den svære kunst at argumentere for deres egne meninger og synspunkter på en lødig og saglig måde. Sådan at de lærer, at man også er nødt til at indgå kompromiser.

Der er faglig vægt bag bogens ord, og den lægger op til en bred og nuanceret debat i klassen. Senere dykkes der helt ned i nogle konkrete undervisningseksempler, som er oplysende, spændende, nutidige og vedkommende. Her kommer fokus på de tre store politiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme. En latent fare, når man beskriver "ismer", er, at man utilsigtet fremhæver den ideolog, man synes bedst om. Det er ikke tilfældet her. Forfatteren formår at beskrive dem alle objektivt.

Bogen giver en god baggrundsviden om noget så fremmed som et lovforslag i Folketinget. Man følger lovforslaget fra idé til lov, hvilket jo er hele essensen i demokratibegrebet.

En anden stor force i denne bog er, at der foreligger en begrebsafklaring på alle ord og begreber. Det er noget, man desværre tit efterlyser i den daglige undervisning, hvor sites som for eksempel Wikipedia bliver brugt som et orakel. Noget, det langtfra kan leve op til.

Lærervejledningen henviser direkte til trinmålene i de omtalte fag. Alt i alt en relevant, vedkommende og anvendelig bog for både lærere og elever, og som gør rede for vigtigheden i det at kunne argumentere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Argumentation & demokrati

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS