Først var der pressemøde, så kom der et kredsformandsmøde, og nu rejser DLF's politikere rundt og præsenterer den nye arbejdstidsaftale for tillidsvalgte over hele landet. Når aftalen er præsenteret, skal medlemmerne til tasterne for at stemme om den, forklarer formand for Organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen. Flere har i debatten efterspurgt en udmelding om, hvordan og hvornår, medlemmerne kan stemme om aftalen.
Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse
"Vi har brugt et par dage på de første reaktioner på aftalen. Jeg forstår godt, at der er nogle, der spørger om urafstemningen. Den starter om morgenen kl. 8 den 25. august og slutter den 1. september kl. 16. Vi gør, som vi har tradition for med urafstemninger. Vi præsenterer aftalen, og så starter vi afstemningen", siger Thomas Andreasen.
Det er kun medlemmer, som bliver omfattet af aftalen, der kan stemme om den. Eksempelvis kan lærerstuderende og skoleledere ikke stemme om aftalen. Berørte medlemmer vil få tilsendt en mail med et link, og via det link kan man afgive sin stemme. Det bliver også muligt at logge ind på afstemningen med sit nemID via dlf.org
"Hele grundtanken om afstemninger om overenskomstresultater er, at dem, der skal arbejde under en aftale, også er dem, som stemmer om dem", siger Thomas Andreasen.
Når man er kommet ind på afstemningen, har man ligesom ved tidligere overenskomstafstemninger mulighed for at stemme enten ja eller nej til resultatet. Det er ikke muligt at stemme blankt ved afstemningen.
Det er ikke kun medlemmer af Danmarks Lærerforening, der stemmer om aftalen. Der er også medlemmer i andre organisationer eksempelvis Socialpædagogernes Landsforbund og Uddannelsesforbundet, der bliver berørt.
Her er svar på syv spørgsmål om arbejdstidsforliget
Arbejdstidsaftale: Afstemningen går i gang 25. august
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.