Arbejdstid over tid

Til efteråret skal lærerne forhandle en ny arbejdstidsaftale med kommunerne. Medlemsdebatten om, hvordan lærernes fremtidige arbejdsdage skal se ud, er begyndt.

Før 1993:

Lærerne var ansat i kommunen, men efter statslige regler som tjenestemænd.

Lærerne havde en ugenorm. Da arbejdstiden blev sat ned til 37 timer om ugen, var ugenormen 24,43 timer. Det betød, at 24 rene timer (af 45 minutter) i skemaet var undertid, mens 25 timer var overtid. Man fik dengang reduceret sin skematid, hvis man rettede opgaver i 9.-10. klasse, som klasselærer havde rådgivning i 7.-10. klasse, underviste i hjemkundskab eller stod for specialundervisning og skoleledelse.

Ud over at tilrettelægge og planlægge arbejdstiden var lærerne forpligtet til at varetage kontakten til forældrene og deltage i lærermøder, skoleårets planlægning, sociale opgaver med elever og alle former for prøver.

U-F-Ø-tid:

I 1993 gik lærerne over til, at en undervisningstime (U) udløste en forberedelsestime (F). En forberedelsestime skulle bruges til at planlægge timen og efterbehandle den. Heri også bedømme elevernes arbejde. Pauser og frikvarterer var med i den ene time. Alle klasselærere fik 75 timer om året til at løse opgaver i forbindelse med den enkelte klasse.

Alle øvrige opgaver (Ø) skulle afregnes konkret. 1993-1995 fik alle lærere årligt 100 timer til en række uforudsete arbejdsopgaver. I 1995 blev puljen ændret til 70 timer og lidt færre opgaver. Det skulle aftales, hvor meget tid der skulle bruges til den enkelte opgave. Hvis det ikke skete, skulle der afsættes tid til opgaven på mødeplanen sammen med undervisningstimerne.

Den nuværende aftale:

Aftalen har Danmarks Lærerforening opsagt den 1. august 2004. Aftalen giver alle lærere 375 timer om året til individuel forberedelse, efterbehandling samt løbende forældrehenvendelser.

Alle skoler skal i gennemsnit per lærer bruge 155 timer til ekstra forberedelse til lærere med mange timer, lærersamarbejde og skoleudvikling. Alle klasselærere får fortsat 75 timer.

Alle opgaver afregnes konkret. Hvis tillidsrepræsentanten og skolelederen kan blive enige, kan hele eller dele af lærernes arbejdstid aftales som en helhedsaftale, hvilket betyder, at lærerne får et vist antal timer til alle opgaver og derfra selv styrer tiden. Alle opgaver, der ikke er sat klart defineret tid af til, skal være aftalt enten i en helhedsaftale eller på mødeplan.