Arbejdstid: Danmark kan komme til at gå enegang

Hvis Danmark lader det være helt og aldeles op til ledelsen at tilrettelægge arbejdstiden og dermed afskaffer, at lærerne har en mænge tid, de selv kan disponere over til for eksempel forberedelse, bliver Danmark det første land i EU til at tage så drastisk et skridt. Det fortæller Martin Rømer, generalsekretær i den europæiske lærerorganisation European Trade Union Committee for Education, Etuce

"Det, der foregår i Danmark, hvor KL vil have fri råderet uden nogen former for reguleringer og begrænsninger i lærernes arbejdstid, finder vi ikke andre steder i Europa. Det er meget forskelligt, hvordan arbejdstiden er disponeret og organiseret i de forskellige lande, men vi har ikke en fuldstændig ureguleret arbejdstid nogen andre steder", siger han.

To modeller for arbejdstid

Fagforeningsmanden bakkes op af oplysninger fra Bernadette Forsthuber fra Eurydice, som er den enhed under Europakommisionen, der analyserer europæisk uddannelsessystemer og -politik.

"Det er ikke det normale, at skoleledelsen bestemmer fuldt ud over lærernes arbejdstid. Det forekommer dog, alt efter graden af autonomi, at ledelsen har en vis ret til at planlægge lærernes arbejdstid i forhold til skolens tidsskema", skriver hun i en mail til Folkeskolen.

Den konkrete sammensætning af arbejdstiden varierer fra land til land, skriver Bernadette Forsthuber.

I store træk er der to modeller: Enten er der fastsat en pulje af timer, som lærerne kan bruge til blandt andet forberedelse. Ellers er det fra centralt hold fastlagt, hvor mange lektioner ud af den samlede arbejdstid, lærerne må undervise.

I sidstnævnte model har skoleledelsen altså disponeringsretten over den tid, lærerne er på skolen, men der er sat en øvre grænse for hvor mange timer, lærerne må stå ved katederet. Denne model ses, ifølge Forsthuber, i Holland, Storbritannien, Sverige og Estland.

Derudover påpeger Bernadette Forsthuber, at der i flere lande er variationer i undervisningstiden, da det er op til skolerne at fastlægge længden på lektionerne. Det er dog undtagelsen fra reglen, påpeger hun.

"Som hovedregel kan ledelsen på skolerne i europæiske lande ikke overskride en vis mængde undervisningstimer", skriver hun.

I de nordiske nabolande har lærerne også fastlagt forberedelsestid. Sverige er gået længst i forhold til at liberalisere og decentralisere råderetten over arbejdstiden. Her har skolelederen råderet over lærerne i 1360 af de 1700-1800 årlige arbejdstimer og kan disponere over læreren i syv timer om dagen de 194 dage om året, hvor de svenske skoler har undervisning.

I de øvrige nordiske lande er der tale om et system med et loft over antallet af undervisningstimer, ifølge Nordiske Lærerorganisationers Samråd.

Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene

De enkelte landes konkrete arbejdstidsfordeling er opgjort i Eurydices database 'Eurypedia', som du kan finde ved at følge linket til højre for artiklen. De er dog vanskelige at sammenligne i detaljer, da landene opgør arbejdstiden forskelligt.

Samme tendens i alle lande

Selvom Danmark altså efter KL's mening skal være det første land, der lader det være helt op til skoleledelsen at disponere over lærernes arbejdstid, er Martin Rømer ikke i tvivl om, at ønsket findes i alle europæiske lande.

"Vi ser alle steder rundt omkring i Europa, at der er et angreb på lærernes arbejdstid. Det har ét formål, og det er at tvinge lærerne til flere timer ved katederet. I Danmark er det blevet til en konflikt i vores fagretlige system, men overalt i Europa prøver man på forskellig vis og med divergerende metoder at få mere ud af de samme penge i uddannelsessektoren. For mig at se er det er økonomisk spørgsmål", siger han.