Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Arbejdsmiljøforsker: Mistillid gennemsyrer den offentlige sektor

Professor og arbejdsmiljøforsker Tage Søndergaard Kristensen mener, at det offentlige er blevet en pseudoverden, hvor det hele er til for at tilfredsstille evaluerings- og kontrolsystemerne. Politikerne har skylden fordi de vil kontrollere alt.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
26. november 2007, kl. 12:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Den offentlige sektor har lavet en skinverden af papirsystemer, som bare vokser og vokser. Rapporter, planer, registreringer og kontrolsystemer er trådt i stedet for virkeligheden, så folk bruger tid på at fælde ting ned på papir, som de ikke har tid til at føre ud i virkeligheden", siger Tage Søndergaard Kristensen til A4. Han forstår godt, at offentligt ansatte er stressede, når de skal bruge så meget til på noget, der ikke er knyttet til deres kerneydelse.

Ugebrevet A4

Løsningen er ikke flere resurser i form af arbejdskraft eller løn, for årsagen skal findes i den mistillid og mangel på respekt for medarbejdernes arbejde, der hersker i den offentlige sektor. Og Tage Søndergaard Kristensen mener, at politikerne har skylden for den manglende mistillid.

"Christiansborg er den egentlige stressfaktor i den offentlige sektor. Selv de partier, der siger, at de vil afskaffe kontrolsystemerne, finder hele tiden på nye. Nu har man pålagt hele den offentlige sektor, at de skal lave kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø hvert andet år. Det er igen sådan et politikerslag i luften, som de kunne bruge i valgkampen til at påstå, at de har forbedret det offentlige arbejdsmiljø, hvad de overhovedet ikke har".

Den eneste vej til at få kvaliteten og arbejdsglæden tilbage i den offentlige sektor, er ifølge Tage Søndergaard Kristensen, at politikerne begynder at respektere det kommunale selvstyre og dæmpe deres behov for at vise handlekraft, hver gang offentlige skandalesager dukker op i pressen.

"De ansatte skal have tid til at lave det, de er uddannet til, og der skal være tillid til, at de gør det tilfredsstillende. Og så kan vi godt droppe forestillingen om, at vi kan have verdens mest udviklede velfærdssystem, uden at der sker fejl. Selvfølgelig gør der det. Men dem skal vi bruge til at lære af - ikke til at angribe og mistænkeliggøre hele sektorer med", siger han til A4.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Arbejdsmiljøforsker: Mistillid gennemsyrer den offentlige sektor

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS