Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Arbejdsgruppe anbefaler gruppebaseret afgangsprøve i naturfag

En arbejdsgruppe har netop overrakt ministrene ti anbefalinger til en national styrkelse af naturfag. De foreslår ligestilling af linjefagene i læreruddannelsen, en styrket efteruddannelse i naturfagene og gruppebaseret afgangsprøve i folkeskolen.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
19. februar 2008, kl. 14:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Arbejdsgruppen, som er nedsat for Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet vil ændre afgangsprøverne i folkeskolen.

Rapporten 'Et fælles Løft'

"Der indføres en obligatorisk praktisk mundtlig gruppebaseret afgangsprøve med individuel bedømmelse. Prøvens organisering skal tage udgangspunkt i den tidligere velfungerende fysik/kemiprøve", lyder det i arbejdsgruppens rapport.

Desuden foreslår arbejdsgruppen en obligatorisk naturfaglig skriftlig opgave i 8. klasse.

Arbejdsgruppen for en national strategi for natur, teknik og sundhed er nedsat for at skabe et overblik over de mange initiativer og give et samlet forslag til en national strategi for natur, teknik og sundhed. Det er der kommet en rapport og ti konkrete anbefalinger ud af.

"Rapporten formulerer et bud på en strategi, der skal skabe sammenhæng i undervisningen i natur, teknik og sundhed i hele uddannelseskæden. Et vigtigt element er at inddrage også de mange eksterne aktører som museer, science-centre samt offentlige og private virksomheder på koordineret vis", siger arbejdsgruppens formand Nils O. Andersen.

Han understreger, at et fælles løft forudsætter en fælles forståelse hos de offentlige myndigheder, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne.

Ændring af læreruddannelsen

Arbejdsgruppen foreslår en ændring af den nye læreruddannelse, så linjefagene ligestilles, og man indfører et fælles didaktisk model og et nyt alment obligatorisk natur, teknik og sundhedsfag. Lærerkompetencerne i hele uddannelsessystemet skal styrkes og uddannelserne skal gøres sammenhængende, og arbejsgruppen vil have etableret et særligt efteruddannelsesprogram for grundskolelærere i naturfag.

De ti konkrete initiativer er:

1. Undervisningens indhold og form udvikles og fornyes i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

2. Efteruddannelsesprogram for grundskolelærere.

3. Målbeskrivelser for undervisning i natur, teknik, sundhed og matematik sammentænkes.

4. Kommunale naturfagsstrategier senest i 2010 og natur, teknik og sundhed som indsatsområde i de kommunale kvalitetsrapporter.

5. Bedre læreruddannelse i naturfagene gennem ligestilling af linjefagene og indførelse af fælles didaktisk modul.

6. Professionshøjskoler og universiteter styrker lærerkompetencer gennem sammenhængende uddannelser.

7. Nye flerfaglige videregående uddannelser inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet.

8. Styrket kontakt mellem virksomheder og skoler inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet.

9. Naturfagsdidaktik opprioriteres som strategisk forskningsområde.

10. Oprettelse af et nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed.

Undervisningsminister Bertel Haarder, som netop har været i Norge med arbejdsgruppens medlemmer for at se på nordmændenes naturfagscenter, lover at indtænke rapportens forslag i en egentlig stategi, som vil blive præsenteret senere på året.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Arbejdsgruppe anbefaler gruppebaseret afgangsprøve i naturfag

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS