Arbejdet påvirker læreres privatliv

Det er et af resultaterne i en ny stor kortlægning af danskernes arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget. 56 faggrupper er blevet undersøgt, og kun akademikere og privatansatte chefer kommer op på siden af lærerne, når det handler om, hvor meget arbejdet griber ind i privatlivet. I den anden ende af statistikken ligger maskinarbejdere, rengøringsassistenter og ufaglærte metalarbejdere.

Ifølge seniorforsker hos Arbejdsmiljøinstituttet Vilhelm Borg er det en naturlig følge af den måde, arbejdet er organiseret på.

"Lærerne har et grænseløst arbejde, hvor arbejdstiden ikke er fastlagt. De har fleksibel tid på arbejdet og samtidig hjemmearbejdsplads, så skellet vil blive mere flydende", siger han.

Anders Bondo Christensen mener, at den flydende grænse mellem arbejde og fritid er et vilkår for lærerjobbet, som lærerne må leve med.

"Vi er jo engagerede mennesker, og vi forbereder os i mange situationer og på mange tidspunkter af døgnet. Det kan for eksempel ske, når man står og graver have", siger han.

Alligevel kan lærerne gøre en del for at begrænse arbejdet derhjemme.

"Der er nogle ting vi ikke kan gøre noget ved, men det er interessant at se på de ting, vi kan gøre noget ved. Det handler blandt andet om, at lærere ikke skal sidde og svare på e-mail fra forældre søndag aften eller tale i telefon med dem om emner, der lige så godt kan vente til næste arbejdsdag", siger Anders Bondo Christensen.

Han understreger, at det ikke er problemer, den enkelte lærer skal løse alene.

"Det handler om at skabe en fælles kultur på skolen blandt ledere, lærere og forældre. Her har skolebestyrelserne en stor opgave, der handler om at få kommunikeret nogle retningslinjer ud til forældregruppen. Det kunne for eksempel være noget med at lade være med at ringe søndag aften, hvis det lige så godt kan vente", siger formanden for DLF og understreger, at der er tilfælde, hvor det kan være nødvendigt, at forældrene ringer.