Arbejderbørn

En bog om børns tilværelse på vejen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet. Som nu er ved at blive udfaset til fordel for service- og informationssamfundet, eller hvad man engang vælger at kalde dagens samfund. I skrivende stund er det lige blevet offentliggjort, at regeringen vil indføre en bødestraf for kontanthjælpsmodtagere, som ikke sørger for, at deres børn kommer i skole. En sanktion over for de svageste i samfundet, akkurat som den mulkt, der omtales i denne bog, og som først blev afskaffet i 1960erne.

Omkring 1900 mente arbejdsgiverne og deres håndgangne politikere, at det var godt og sundt især for de fattige familiers økonomi at børn havde et arbejde, selv om det måske betød, at de ikke kunne følge skolegangen. Oplever vi ikke lidt af det samme i dag, hvor firmaer får billig og medgørlig arbejdskraft, selv om pengene i dag går til de unges eget forbrug? Samtidig har jeg et par unge kolleger, som spændt venter på svar på, om de kan leje en lejlighed i et baghus i den indre by. I dag ses det på grund af trafikstøj og os som et gode at kunne bo i baghuset. Sådan var det ikke dengang, da husene lå så tæt, at solen ikke kunne nå ned i gården, som i øvrigt var pakket med lokummer og skraldespande.

Bogen handler om arbejderbørns tilværelse dengang, før arbejderbevægelsen havde »sejret ad helvede til«, som tidligere LO-formand Thomas Nielsen har udtrykt det. Det er en smagfuldt tilrettelagt bog, men også omtrent så trist, at det kan illustrere skyggesiderne af børnenes liv. Teksten er god, enkel og forståelig og vil egne sig bedst for mellemtrinnet. Der er enkelte udblik til provinsen i billeder og tekst, men ellers handler det mest om København.

En fin lille bog, som dog ikke bringer nyt om denne del af historien.