Lise Egholm, der er skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, mener ifølge weekend nu, at skolernes skal lukke. Hun kender problemerne med børn, der kommer tilbage til folkeskolen efter ophold på friskolerne.
"De aner ikke, hvad et navneord er, de har nogle gange ikke haft engelsk - hvad man skal fra 4. klasse - det, de kommer med, er ingenting. Vi skal starte forfra. Vi kan rykke dem en klasse ned - det er punkt 1, men det er ikke gjort med det. Vi skal give dem alverdens støttetimer hver uge", siger hun til avisen.
At samfundet betaler 85 pct. af driften for de arabiske friskoler, betegner hun som "perverst".
Lise Egholm fortæller, at de børn der starter i folkeskolen og så flyttes over i arabiske friskoler, faktsisk er "dummere end da de blev afleveret", når de returnerer til folkeskolen.
Klaus Mygind er skoleleder på Hellig Kors Skole. Det er også en af de Nørrebro-skoler, der har en stor del tosprogede elever. Han mener, at rpoblemet skal findes i tilsynet med skolerne. Forældrende kan i princippet selv udpege hvem som helst til bedømme skolens faglige kvalitet.
Kun på fem ud af 21 arabiske friskoler har Undervisningsministeriet dikteret kommunalt tilsyn.
Arabiske friskoler giver folkeskoler problemer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.