Antorini: Haarder svarer ikke på mine spørgsmål

I første omgang spurgte Socialdemokraternes uddannelsesfører, Christine Antorini, om Bertel Haarder (V) 'finder det i overensstemmelse med gældende regler at nægte elever med særlige behov for specialpædagogisk bistand ud fra resursemæssige hensyn".

Bertel Haarder henviser til folkeskoleloven, som siger, at børn skal tilbydes bistand, hvis deres udvikling kræver det. Derfor er "økonomiske hensyn ikke et sagligt argument til at afvise støtte til børn", svarer han.

Det svar er Christine Antorini ikke tilfreds med.

"Jeg stillede et meget enkelt spørgsmål: Er det lovligt eller ej, når kommuner afviser at tilbyde specialundervisning, fordi de ikke har råd? Men Bertel Haarder svarer ikke. Derfor har jeg stillet ham nye spørgsmål, hvor jeg beder ham svare præcist", siger Christine Antorini.

Skolelederne skal råbe op

Christine Antorini havde også bedt Bertel Haarder forholde sig til, at nogle kommuner tildeler skolerne en given sum og overlader det til skolens leder at prioritere mellem på den ene side fagligt og sagligt begrundede specialpædagogiske behov for bistand til enkeltelever og på den anden side skolens øvrige drift.

Ministeren svarer, at kommunalbestyrelsen beslutter de økonomiske rammer for de enkelte skoler, og hvis skolelederen mener, de er for snævre til at drive skolen forsvarligt, må han gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på det.

Den opgave skal skolelederne tage på sig, mener Anders Balle, formand for Skolelederne.

"Vi oplever i allerhøjeste grad, at kommunerne strammer skruen, også urimeligt meget, fordi regeringen holder en stram snor i deres økonomi. Så selvfølgelig skal vi gøre opmærksom på det, hvis vi kan se, at vores tilbud til eleverne ikke er i orden. Der er ikke andre til at gøre det", siger Anders Balle.

Skolelederne skal ikke blot råbe op. De skal underbygge deres vurderinger af elevernes behov med professionel hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, understreger Skoleledernes formand.

"Problemet er, at det et vidt begreb, hvad den 'nødvendige' undervisning er. For elever med en diagnose som autisme er det entydigt, at kommunen ikke kan sige nej til at give dem et relevant tilbud. Det er alle grænsetilfældene, som er svære. Vi har aldrig midler nok, og det får vi heller aldrig, så vi slipper ikke uden om at skulle prioritere", siger Anders Balle.

Skolelederen skal have hjælp til dokumentationen

Anders Balle er enig i, at Bertel Haarder kryber uden om i sit svar til Christine Antorini. Men ministeren kan dårligt gøre andet.

"Han kan kun svare på, om noget er lovligt eller ulovligt ud fra en konkret sag. Specialundervisning gives altid ud fra vurderinger af den enkeltes behov, men mange elever er grænsetilfælde, og lederen har ansvaret for at træffe beslutningen. Sådan skal det være, og lederen kan ikke undgå at se på økonomien. Han må hele tiden prioritere, og det er svært, for bevilger han en elev specialundervisning, må timerne tages fra andre elever", siger Anders Balle.

Christine Antorini er ikke enig. Specialpædagogisk bistand er en borgerret, hvis skolelederen kan dokumentere behovet, understreger hun.

"Derfor har vi foreslået, at fra det øjeblik en lærer og en skoleleder konstaterer, at en elev har brug for ekstra hjælp, så må der højst gå tre måneder, før der ligger en redegørelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. I dag varer det ofte et år til halvandet. Vi er nødt til at diskutere, hvordan borgerretten kan blive en realitet. Men vi må begynde med at præcisere, om det er lovligt eller ej, når kommuner nægter at give elever støtte, fordi de ikke har råd", siger Christine Antorini.