Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil have pædagoger og håndværkere til at undervise i folkeskolen. Det fremgår af et læserbrev fra hendes hånd i Folkeskolen.
"Vi skal være åbne over for, at eksempelvis håndværksuddannede undervisere fra erhvervsskolerne kan være gode resurser i folkeskolens praktiske fag og på den måde aktivere eksempelvis skoletrætte elever, især drenge, i udskolingen. Det handler ikke om, at vi skal erstatte den læreruddannede lærer - det er et supplement", skriver børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Antorini kontra Bondo Ministerens læserbrev er en kommentar til de kritiske udtalelser, som lærernes formand Anders Bondo Christensen er kommet med i Folkeskolen og på folkeskolen.dk. Lærerformanden giver her udtryk for, at han er stærkt imod regeringens ønske om at give kommuner dispensation for reglen i folkeskoleloven om, at kun læreruddannede må undervise i folkeskolen.
Frikommuner: Forsøg underløber lærernes undervisningsmonopol
Anders Bondo Christensen fastholder sin modstand, selv om ministeren nu siger, at håndværkere og pædagoger ikke skal erstatte læreruddannede lærere, men kun være et supplement.
"Hvis de ikke skal erstatte lærere, så er der ikke nogen grund til at søge en dispensation. Man kan allerede i dag have gæstelærere i skolen, som ikke har ansvaret for undervisningen. Så de kommuner, der søger om dispensation, ved ikke, hvad de gør, eller også er det noget andet, de vil", siger lærerformanden.
Kun Enhedslisten bakker DLF op Dispensationerne for uddannelseskravet - som det kaldes - vil blive givet via en særlig frikommunelov, som i øjeblikket bliver behandlet i Folketinget.
Der var under 1. behandlingen bred opbakning til lovforslaget, som i øvrigt omfatter mange andre områder end folkeskolen. Kun Enhedslisten ytrede modstand mod dispensationen for uddannelseskravet.
Enhedslisten: Dårligt politisk håndværk at åbne for ikke-læreruddannede
Kommunerne har ansvaret Christine Antorini slår i sit læserbrev fast, at "selv inden for frikommuneforsøgene er det i øvrigt stadig kommunernes ansvar at sikre, at de, der underviser, har de faglige og pædagogiske kvalifikationer, der er nødvendige for at løse opgaven".
Frikommuneforsøgene skal løbe fra august 2012 til nytår 2015. Efter en evaluering skal Folketinget tage stilling til om eksempelvis folkeskolelovens regel om, at kun læreruddannede må undervise i folkeskolen, skal laves om.
Antorini: Håndværkere skal undervise i skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.