"For det første kan vi risikere, at den alternative skoleverden erstattes af en protestskoleverden - en slags civil ulydighed frem for en pædagogisk nyskabelse. For det andet kan vi risikere, at privat- og friskolerne skal forstås helt bogstaveligt. At de bliver et attraktivt alternativ til at blive fri for de børn, ingen rigtig gider lege med ", skriver Christine Antorini i en kronik i Berlingske Tidende.
Hun foreslår, at der eksempelvis skal flere elever til at starte en friskole, eller der skal lægges en klausul på de nedlagte folkeskoler, så bygningerne ikke må bruges til skole de første to år efter lukningen.
Den oprindelige ide med de frie grundskoler var at udvikle en mangfoldig undervisning og at anerkende anderledes måder at undervise på. Christine Antorini mener ikke, at det er sådan skolerne fungerer i praksis i dag. I stedet bliver de brugt til at sortere resursesvage børn fra, mener hun.
At nye friskoler blomstrer op, når folkeskoler lukker, er noget man kender til på Bornholm. Da Nyker Skole og Hasle Borgerskole i forbindelse med kommunesammenlægningen på Bornholm skulle lægges sammen til Hasle Skole, fulgte børnene fra Nyker ikke med. De startede i stedet på en ny friskole, som forældrene startede i Nyker. Det samme skete i Pedersker.
Når mange af landets øvrige kommuner skal lægges sammen, vil flere folkeskoler blive lagt sammen. Derfor mener formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl, at der nu er endnu større behov for at mindske muligheden for at starte friskoler.
"Det er oplagt, at to tætliggende små skoler, der tidligere lå i hver sin kommune, vil blive lagt sammen til én. Skolelukninger bygger ikke kun på økonomi. En nedlæggelse skyldes ofte, at skolen ikke er fagligt bæredygtig. Så går det ikke, at forældrene har så let ved at oprette en ny", siger han til Berlingske Tidende.
Antorini: Det skal være sværere at oprette friskoler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.