Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Antorini: Cepos vildleder i stedet for at vejlede

Tænketanken Cepos' undersøgelse af skolernes undervisningseffekt er uvidenskabelig, mener Christine Antorini. På et samråd i går bad hun undervisningsministeren forholde sig til, hvad undersøgelsen betyder for kvaliteten og udviklingen i skolen.

Foto: Pressebillede
Louise Knuth Pedersen
2 kommentarer
21. april 2010, kl. 17:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Strandgårdskolen i Ishøj og Tommerup Skole på Fyn er begge blevet udpeget som månedens gode eksempel. Samtidig ligger de som henholdsvis nummer 744 og 1213 ud af 1215 skoler på Cepos' oversigt over skolernes undervisningseffekt. Er Cepos' konklusioner så pålidelige, ønskede Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini at høre undervisningsministerens svar på.

Cepos' undersøgelse af undervisningseffekten

"Månedens gode eksempel har et andet formål end Cepos' undersøgelse af undervisningseffekten. Strandgårdskolen og Tommerup Skole viser, at man kan gøre noget godt, selvom man ikke er i toppen af Cepos' undersøgelse. Månedens Skole vælges ud fra kriterier som for eksempel trivsel og kreativitet", sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på samrådet.

Ministeren: Mange informationer skal frem

Det er vigtigt at få så mange oplysninger frem i lyset som muligt, mener ministeren, og derfor vil hun ikke tage afstand fra Cepos' undersøgelser, men forholde sig til resultaterne. Hun påpegede samtidig, at undersøgelsen bygger på objektive data, og at metoden svarer til, hvordan andre undersøgelser korrigerer for social baggrund.

Christine Antorini fastholdt sin kritik af undersøgelsen, som hun mener, er uvidenskabelig.

"Jeg går ud fra, at ministeren mener det er en god ide at give forældre vejledning - ikke vildledning. Der er masse tilgængelig viden, som man kan få på enkeltfaktorer. Men Cepos vælger nogle enkelte elementer ud og kombinerer dem på en måde, som vi ikke ved, om der er videnskabeligt belæg for", sagde hun.

Cepos' liste over undervisningseffekt rammer skoler som for eksempel Strandgårdskolen hårdt, og det kan være ødelæggende for det store arbejde, de har udført, mener Christine Antorini.

Undervisningsministeren pointerede også selv, at det billede som af Strandgårdskolen, som fremgår af Cepos' undresøgelse ikke nødvendigvis stemmer overens med billedet i dag, da Cepos-undersøgelsen handler om undervisningseffekten i 2007.

SF og S: Listen vil få forældre til at fravælge skoler

SF's Pernille Frahm og Socialdemokraternes Leif Lahn var nervøse for, at forældre vil vælge skole ud fra, hvordan den placerer sig på Cepos' liste. Det kan betyde, at skoler er nødt til at lukke, fordi der ingen elever er, frygter de.

"Det er utroligt, at vi bruger tid på at diskutere hvilke informationer, der bliver offentliggjort på en hjemmeside, frem for hvad der foregår i virkeligheden. Mange forældre fravælger skoler i dag. Og jeg synes, det er væsentligt, at vi får så meget viden frem, at vi ikke ender med at skulle lukke skoler, fordi forældrene vælger dem fra. Jeg ved ikke, om Cepos er vejen til det. Det tager jeg ikke stilling til. Men i et demokratisk samfund ser jeg ingen problemer i at lægge viden frem", sagde Tina Nedergaard.

"Også selvom vi ikke kan lide de reaktioner, der kommer".

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Antorini: Cepos vildleder i stedet for at vejlede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS