Folketinget vedtog i dag "Lov om frikommuner", som giver børne- og undervisningsministeren myndighed til at dispensere for folkeskolelovens krav om, at de, der underviser i folkeskolen, skal være læreruddannede.
Nyt lovforslag bryder lærernes undervisnings-monopol
Og Christine Antorini vil sige ja til de dispensationsansøgninger, der allerede ligger fra Gladsaxe og Gentofte Kommune, som vil lave forsøg med at lade gymnasielærere og erhvervsskolelærere undervise i udskolingen i folkeskolen. Det fremgår af et læserbrev, som ministeren har offentliggjort i Folkeskolen.
Antorini: Håndværkere skal undervise i skolen
Vil andre af de ni frikommuner gennemføre forsøg med ikke-læreruddannede lærere i folkeskolen, får de lov til det, når først Gladsaxe og Gentofte har fået deres dispensation. Sådan forstår Folketinget frikommuneloven. Gladsaxe og Gentofte vil gå i gang med deres forsøg fra august i år.
Når frikommuneforsøgsperioden udløber om nogle år, skal lovgiverne tage stilling til, om for eksempel bestemmelsen om, at kun læreruddannede må undervise i folkeskolen, skal ændres.
94 stemte for "Lov om frikommuner", 13 imod.
Antorini bryder lærernes undervisningsmonopol
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.