Antorini: Aftale muliggør inklusionsopgaven

Selvom kommunernes økonomiske rammer for 2013 bliver beskåret med godt 1,7 milliarder kroner i forhold til rammerne fra 2012, vurderer undervisningsminister Christine Antorini, at det vil være muligt for kommuner og skoler at sikre inklusionen. Hun påpeger, at et faldende elevtal kan være med til at sænke omkostningerne for kommunerne, men lægger ikke skjul på, at skolerne kommer på en stor opgave. "Der er ingen tvivl om, at det er en stram aftale. Derfor gælder det fortsat om at tænke i anderledes løsninger for at man kan løfte opgaven. Men lige præcis i forhold til inklusion er der en mulighed for, at de penge, som bliver brugt på specialundervisning, kan sættes i spil på en smartere måde til gavn for den almene undervisning," siger hun. Christine Antorini nævner desuden, at inklusionsloven først for nyligt er blevet ændret, hvilket giver mulighed for at frigive flere midler i forhold til sidste års aftale om kommunernes økonomi.

Den nye inklusionslov kan give kommunerne 1,4 milliarder

Forventninger til inklusion skrues lidt ned De nyeste beregninger viser, at udgiftsstigningerne til specialområdet er bremset, men ministeren vurderer stadig, at inklusionsindsatsen kan frigive midler, som kan gavne den almene undervisning. "Udgiftsstigningerne er stoppet på et højt niveau. Vi har først nu fået ændret lovgivningen omkring inklusion. Det betyder, at vi får muligheden for at frigive nogle midler, blandt andet ved at PPR-rådgiverne ikke skal bruge så meget til på at lave udredninger, men skal ud og rådgive direkte på skolerne," siger hun.

Samtidig fortæller Christine Antorini, at regeringens forventninger til, hvor stor en del af eleverne, der skal kunne inkluderes i den almindelige undervisning i 2015, er blevet sænket fra 97 procent til 96 procent.

Glæder sig over opfølgning på inklusionsindsats Inden aftalen om kommunernes økonomi blev indgået, efterlyste Christine Antorini en dokumentationsmetode, som kunne sikre opfølgning på inklusionsindsatsen og midlerne hertil. På den front er hun særdeles tilfreds med aftalen mellem regeringen og KL. I aftalen fremgår det, at der vil komme en årlig afrapportering, hvor inklusionen på landets skoler måles ud fra, hvorvidt det faglige niveau fastholdes, samt på elevernes trivsel og sociale deltagelse i klasserne. Desuden vil 10-12 kommuners inklusionsindsats blive fulgt tæt.

"Jeg synes, det gode, det er at man både kigger generelt på, hvad der sker på skolerne, men også laver en dybdegående undersøgelse. Derved får vi noget ordentlig viden om, hvordan inklusionsopgaven bliver grebet an," siger hun.