Næsten hver fjerde dansker ryger hver dag, viser en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. De medvirkende i undersøgelsen er blandt andet blevet spurgt, om de ryger, og i så fald hvad de ryger, hvor og hvor ofte. I 2007 røg 23,9 procent af danskerne, mens der i 2006 var 24,7 procent, der røg.
"Det er glædeligt, at færre danskere ryger dagligt. Der er dog tale om et beskedent fald set over en periode på fire år, hvor 25,2 procent danskere røg dagligt i 2004. Tallene understreger, at der fortsat er behov for en massiv indsats - ikke mindst så vi kan nå den fjerdedel, der fortsat ryger med tilbud om rygestop", siger chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith.
Målrettet information til storrygerne
For størstedelen af rygernes vedkommende er det cigaretter, der bliver røget, og siden sidste år er der sket en stigning i antallet af storrygere. I 2006 var der 56 procent af rygeren, der røg mere en 15 cigaretter dagligt, mens det gjaldt 59 procent i undersøgelsen for 2007. Den procentmæssige stigning skyldes blandt andet, at det samlede antal af rygere er faldet, og at storrygerne ikke er blandt dem, der er stoppet, forklarer overlæge og forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Hans Storm
Knap 60 procent af rygerne har inden for de seneste år ikke haft planer om at holde op med at ryge, og 45,2 procent har stadig ingen planer om at holde op. I forhold til de rygere, der ikke ønsker at holde op, er målet, at de ikke skader andre med deres røg, mener Hans Storm.
Han pointerer, at undersøgelsen viser, at halvdelen af rygerne i undersøgelsen ytrer ønske om at holde op.
"Derfor må vi ud med målrettet information og klare, gode tilbud om hjælp i kommunerne til at stoppe med at ryge", siger han til ernaeringogsundhed.dk.
Antallet af storrygere er steget
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.